Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

84 9en ci vige i Beskaffenhed for det, som for paa samme Plet tilvejebragtes, om ellers Kser der holdtes. At ligesom Næringsvejene ndvidedes, og forbedredes, de ogsaa her forfleredeS, cr ikke mindre vist: Udstykningerne i Elling, Raaberg, Flade (nemlig Hovedgaardcn Bangsbo), Bei- sirup, Haverslev og ficre Sogne fiaffede Boliger for Folk, der attraaede at ernære sig ved Fisicri, hiin undtommelige Kilde til Erhverv. — Ere disse Fiskeres Parceller smnae, som de vistnok bsr være, saa virke de fordeclagtigen paa Iordbrngct, i det de siaffe Landmanden Afsætning paa hans Varer. — Udstykningerne anlcdigcde saavel hidtil ubenyttede Torvemosers Brug paa de mindre Parceller, som og Torvemoserne paa Ho- vedparcellerne, ved de flere Arbeidere der knude erholdes, maatte afgive større Product. — Herved vandtes Næringsvej, ligesom og Brændes Forbrug i Kjobstæderne aftog, og Skovens Ode, læggclsc betalte sig kun flet, en Omstændighed, som fredede om adflillige Skove bedre end alle Forbud. — Dernæst give Par- cclstedcrne Boliger for Haandværksfolk, som forsyne Bonden med Adflilligt til Nytte og Bcqvenunclighcd, og kunne ud- bredc Hunsfiid blandt Bondestanden, hvorpaa Dronninglund Sogn afgiver Exempel. — Man indvende ci, at Haandvcerke, ven ci kan dyrke sin Parcel, thi han vælger en liden, og han bruger kun Haandvcerkct om Vinteren, naar Markarbcidet hvi, ler; og om han end skulde forsømme sin Mark, saa bor det ci regnes saa uoie med den, som, saa at sige, giver Staten an- dcn Betaling for sin Underholdning. — Ei blot directe, men og indirecte knnne formedelst Udparcelleringerne Næringsvejene forsteres, lhi saasnart Søgningen paa vor Landmands Pro, -nclcr maatte tiltage, vil den større Prodnction udvide Handel og Sofart; ligesom og den større Folkemængde vil forsyne Fa, briterne med Arbeidere, naar de med Fordeel knnne drives. Disse Udstykningernes velgjorcnde Folger saae mange i Msdc, som almindelige, medens andre spaaede Staten te stor- ste ulykker af den Begærlighed- hvormed Landmanden bcnyt- tede Regjeringens Opmuntringer til Udstykning. Jeg kan ikke nægte, at i nogle (rgnc af Danmark Ud- stokning har forøget Folkemængden, uden at berige Nationen: