Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

83 bedre dyrkes end Hovedparcellen, hvortil vel ofte Grunden er Bondestandens Armod. — Columella bemærkede, at Landman, den altid var som i Kamp med Jorden, og at han i denne altid burde være den stærkeste; lykkelig derfor den Jordlod, fom den fattige Gaardmand afhænder til Parcellisten, som ei behøver saa stor Driftskapital, og som i al Fald, dersom han er ligcsaa fattig som Gaardmanden, dog ved egen og Kones Kraft lettere kan beseire den lille Jordlod, end hiin Gaard, mand sin storre. Ligesom Productionen forbedredes paa den mindre Jord- lod, som afhændedes fra Gaarden, saaledes stete det og ved Hovedparccllen, thi den tabte Uddrift maatte erstattes ved Kle, vcrmark eller Jordens Udlæg nærmere Gjodsken, og lettere blev det Bonden at bestyre den mindre og bedre arondiserede, end den storre og irregulaire Jordlod. — Hvad Hovedgaardene angaaer, da afgive Hovedparcellernes meget forbedrede Dyrk- ning det klareste Beviis for min Paastands Rigtighed. Ligesom Bonden faner Begreb om bedre Jordbrug, vil han og hoste storre Forbeel af at have faact den mindre men nærliggende Mark, da dens Fredning, og derved FoderurterS Dyrkning er blcven lettere; ved de fleste Arbcidere, han nu kan erholde, sættes han i Stand til at dyrke Kartofler, Hyr o.s.v. — En Omstændighed bor dog ei forbigaaes, nemlig at nogle Hovedparcellers Evne til at opføbe gode Kreaturer cc aftaget ved at gode Enge ere bortsolgte, og at her vel kan siges at Næringsveiene for Parcellisten eller den tilgrændsende Land, mand, som fik Engen, er forbedret, men at det er sicet paa Hovcdparcellens Bekostning; dog vil Kartoffelavlens Indførelse afhjclpe Mangel paa Eng. — I Almindelighed kan man ei vente saa gode Heste hos Parcellisten, som hos Gaardmanden, men bedre ere de dog, end de, som for græssede paa, eller fik Foder fra ben afsides liggende Udmark eller Mose, og ei sjcl, dent ere de, fodrede af Husbondens egen Haand, ligcsaa gode som Gaardmandcns bedste. — Parcellistens Smsr er ringe, men den storre Gaardmands ei mindre, og det Smsr, hiin producerer paa fin opdyrkede Hede, eller Kjarlod, vil stkkerli- (6*)