Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: L.C. Brinck-Seidelin
År: 1828
Serie: Fjerde stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 331
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
82
a, Meget udstykkede Sogne:
centr. Hartkorn. Folkemængde Almisseny- dende 1827.
1801. 1827.
Vreilev over 371 Tdr. 995 Mster. 1400 Mster. IbFamilier.
Saltum — 436 — 839 —- 1122 — 31 —
Elling — 239 — 993 — 1310 — 25 —
b, Sogne, som aldel tonic. Hartkorn. es ikke ere udstykkede: Folkemængde AlmiSscny«
Skæve over 216 Tdr. 1801. 766 Mfler. 1827. 879Msier. dende 1827. 29Familier.
Volstrup — 321 — 825 — 875 — 27 —
Voer — 219 — 841 — 1104 — 37 —
Heraf vil sees Folkemængdens betydelige Tiltagning i de
udstykkede Sogne, og at desuagtet Almisselemmers Tal er min-
dre, end i de til samlede Godser henhorende, med Undtagelse
af det meget store Saltum Sogn, og ved dette maa bemærkes,
fit det er Fiskeriets og Kysthandelens Standsning, og den ve,
nerisie Smitte, som har sat dette Sogn tilbage, ikke Parcella,
tion, thi blandt Sognets Almissenydende er kun 2 Parcellister,
og disse vare Fattige fer de fik Parcellerne.
Endvidere ere her ved Udstykningerne Næringsveiene for»
bedrede.
Jorder, som nu udgjore Parceller, gave vel før Udstyk,
„ingen Indtægt, da Kreaturer der græssede, og naar Udmar-
ken dyrkedes, bragtes dog noget Korn tilvcie, men Græsnin,
gen paa den lyngbeklædtc Hede gav fun liden, og i det gyu-
gendc Kjeer kim usund Fode; Parcellisten, som brod Hede og
afledede Vandet, fik bedre Græsgang, og den, som boende nær,
mere Marken kunde gjode den og oftere ploie den, avlede Rug
og Byg, hvor for futt Havre var saaet, og derhos altid vægti,
gere Korn; saaledcs tiltog Varernes Bylteværdi. — Det er
vist nok, at ofte Parcellistens Iordbrug staaer tilbage for den
siorre Eiendoms, men ei bor det glemmes, at raae eller dog
lidet dyrkede Jorder ci saasnart kunde komme til Kraftfylde,
og at, om saadannc Parceller vare blcvnc henkiggende til Gaar,
-ene, Productioncn ligesaa lidet i Qvalitet som O.vantitet vilde
være tiltage^. — Ofte sieer det endog, at den mindre Parcel