Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

82 a, Meget udstykkede Sogne: centr. Hartkorn. Folkemængde Almisseny- dende 1827. 1801. 1827. Vreilev over 371 Tdr. 995 Mster. 1400 Mster. IbFamilier. Saltum — 436 — 839 —- 1122 — 31 — Elling — 239 — 993 — 1310 — 25 — b, Sogne, som aldel tonic. Hartkorn. es ikke ere udstykkede: Folkemængde AlmiSscny« Skæve over 216 Tdr. 1801. 766 Mfler. 1827. 879Msier. dende 1827. 29Familier. Volstrup — 321 — 825 — 875 — 27 — Voer — 219 — 841 — 1104 — 37 — Heraf vil sees Folkemængdens betydelige Tiltagning i de udstykkede Sogne, og at desuagtet Almisselemmers Tal er min- dre, end i de til samlede Godser henhorende, med Undtagelse af det meget store Saltum Sogn, og ved dette maa bemærkes, fit det er Fiskeriets og Kysthandelens Standsning, og den ve, nerisie Smitte, som har sat dette Sogn tilbage, ikke Parcella, tion, thi blandt Sognets Almissenydende er kun 2 Parcellister, og disse vare Fattige fer de fik Parcellerne. Endvidere ere her ved Udstykningerne Næringsveiene for» bedrede. Jorder, som nu udgjore Parceller, gave vel før Udstyk, „ingen Indtægt, da Kreaturer der græssede, og naar Udmar- ken dyrkedes, bragtes dog noget Korn tilvcie, men Græsnin, gen paa den lyngbeklædtc Hede gav fun liden, og i det gyu- gendc Kjeer kim usund Fode; Parcellisten, som brod Hede og afledede Vandet, fik bedre Græsgang, og den, som boende nær, mere Marken kunde gjode den og oftere ploie den, avlede Rug og Byg, hvor for futt Havre var saaet, og derhos altid vægti, gere Korn; saaledcs tiltog Varernes Bylteværdi. — Det er vist nok, at ofte Parcellistens Iordbrug staaer tilbage for den siorre Eiendoms, men ei bor det glemmes, at raae eller dog lidet dyrkede Jorder ci saasnart kunde komme til Kraftfylde, og at, om saadannc Parceller vare blcvnc henkiggende til Gaar, -ene, Productioncn ligesaa lidet i Qvalitet som O.vantitet vilde være tiltage^. — Ofte sieer det endog, at den mindre Parcel