Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

106 "forn, Brødkorn, rc. re., er der lidet og ofte for Ubet til- "bage at leve af; det mindste Afsavn vi derfor seer af noget "af det, er et Tab vi ikke kan taale." Og megen Uret har vor stakkels fattige Bonde just ikke; han har intet at ofre i den nærværende Tid, for deraf at hoste Frugter i den kommende. ' Varigt Græsland har denne Provinds egentlig kun i fine Heder, Feekjær og Uddrifter, men af disse have de fleste Hovedgaarde meget betydelige, som kunde opdyrkes, men fom Eierne foretrække at benytte til los Drift. Hr. Professor Begtrup har i sin Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand i Danmark, Gtc Deel p. 409, Optegnelse paa Tillæg af saa/ , danne Jorder til Hovedgaardene. Næsten i ethvert Sogn have Bønderne Uddrifter, hvoraf siden Udskiftningerne og Ud- parcelleringerne rnegct er opdyrket, men dog fremdeles store Strækninger forblevnc til Græsning alene. Dog kan man ogsaa her sige, at varigt Græsland udlægges, uaar mange Bonder, som have vidtløftigt Tillæg til deres Ganrdc, ophore at dyrke en Hedelod, efterat han ved en Række af Kornas- grober har udpiint dens sidste Kraft, med det faste Forsæt, at saalænge en Plet af hans uhyre Hede er tilbage for hans Plov, skulle hine Agre ligge til Græsleie for hans Fa«dr. Dore Bonder behandle saaledes deres Efterkommere, som de af Fædrene ere behandlede; thi her er mange skarpsandede Udmarker, som det er Snese Aar siden Ploven rørte, og fom, engang ndmarvcde, det ucppe lønner sig at bryde. — Avlsgaarden Nørreskovsgaard i Svenstrup Sogn, Ostcrhan Herred, har Eieren adstilligc ?lar ladet ligge til Græsning for Stude. Endelig er her, især i Hstcrhan og Dronninglund Herred, Bondergaarde, der ere tilfaldne Kongen for Skatter, og soin, da de ei kunne finde Kjobere, bortleies til Græsning. Led et Tilbageblik paa det i denne Afdeling Fremsatte, viser sig felgende Mærkeligheder ved Sædsiiftet i denne Provinds: