Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: L.C. Brinck-Seidelin
År: 1828
Serie: Fjerde stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 331
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
112
man dog paa nogle Hovcdgaarde Sommerstaldfodring med
Hestene, saaledes Scebygaard, Overklit, Baggesvogn og Seil-
strup; og Bønderne i Uggerby Sogn have Vikker for dem i
Len Tid af Sommeren, Heden opbrydes. I Jelstrup holde
adskillige deres Plage inde paa Klevcr og Vikkchavre den
hele Sommer, fra deres 3die Aar indtil de sælge dem 4 å 5
2lar gamle. Den virksomme Bonde Iens Mathiesen i Smi-
sirup, Scilstrup Sogn, holder 4 Heste inde paa Vikkec og
Klcver, og blander, indtil Kleveren er tjenlig, Enggræs i
Halmen; ligcsaa og Lars Kristensen i Knavregaard, Mygdal
Sogn, 6 a 8 Heste. I.Hermesred Sogn staldfodrer den
flinke Sognefoged Peder Andersen 5 Heste. ) Herstrup By
saaes og af nogle Bonder Vikker for Hestene. I Mosbjerg
Sogn holde de Fleste Hestene inde til Hobjergningstiden og
blande da Græs og Klever i Halmen. Fordelene heraf cre
saa indlysende, at det vel kan antages, at de faa givne Er/
emplcr ville blive fulgte af de Fleste, som have en god Plet
Jord nær Boligen, og som ei ere afgjorte Fjender af alt
Nyt, eller aldeles ligegyldige fok deres Dont; saa meget
desto for, som Ponden her er saa om for sine Heste, og
ingen Umage sparer for at see dem tilgode.
De undeblivelige Folger af Sommerstaldfodring med Fæ,
kreaturer, som med Heste, at Gjodsic vindes og mindre Areal
behoves til Kreaturernes Sommcrfode, bor gjorc den til For-
maal for hver Landmands Bestræbelser; og for ingen Pro-
vinds kan Gjsdskes Gevinst være vigtigere end for Vendsyssel,
som, med Undtagelse af nogle faa Egne, har enten tort sandet
Iordsmon, hvor knn ofte gjentagen Gjsdskning kan give gode
Afgrøder, eller og dsd og kold, som ikkun ved stærk Gjodsk-
ning kan sættes i Virksomhed. Den oftere eller stærkere gjsd-
siede Mark vilde afgive rigelig Vintcrfoder; og grout Foder
af saftige Vikker, Klcver, Spergel o. s. v. vilde skaffe Land-
manden federe Kreaturer, end han nu kan bekomme paa den
skaldede Mark eller i det fugtige Kjær.
Alt dette rinder ikke Bonden i Tanke, og læser han end
i cn Almanak noget derom, eller horer nf en Soldat nt
fligt siecr andensteds, saa seer han deri et Foretagende, som