Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: L.C. Brinck-Seidelin

År: 1828

Serie: Fjerde stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 331

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 348 Forrige Næste
112 man dog paa nogle Hovcdgaarde Sommerstaldfodring med Hestene, saaledes Scebygaard, Overklit, Baggesvogn og Seil- strup; og Bønderne i Uggerby Sogn have Vikker for dem i Len Tid af Sommeren, Heden opbrydes. I Jelstrup holde adskillige deres Plage inde paa Klevcr og Vikkchavre den hele Sommer, fra deres 3die Aar indtil de sælge dem 4 å 5 2lar gamle. Den virksomme Bonde Iens Mathiesen i Smi- sirup, Scilstrup Sogn, holder 4 Heste inde paa Vikkec og Klcver, og blander, indtil Kleveren er tjenlig, Enggræs i Halmen; ligcsaa og Lars Kristensen i Knavregaard, Mygdal Sogn, 6 a 8 Heste. I.Hermesred Sogn staldfodrer den flinke Sognefoged Peder Andersen 5 Heste. ) Herstrup By saaes og af nogle Bonder Vikker for Hestene. I Mosbjerg Sogn holde de Fleste Hestene inde til Hobjergningstiden og blande da Græs og Klever i Halmen. Fordelene heraf cre saa indlysende, at det vel kan antages, at de faa givne Er/ emplcr ville blive fulgte af de Fleste, som have en god Plet Jord nær Boligen, og som ei ere afgjorte Fjender af alt Nyt, eller aldeles ligegyldige fok deres Dont; saa meget desto for, som Ponden her er saa om for sine Heste, og ingen Umage sparer for at see dem tilgode. De undeblivelige Folger af Sommerstaldfodring med Fæ, kreaturer, som med Heste, at Gjodsic vindes og mindre Areal behoves til Kreaturernes Sommcrfode, bor gjorc den til For- maal for hver Landmands Bestræbelser; og for ingen Pro- vinds kan Gjsdskes Gevinst være vigtigere end for Vendsyssel, som, med Undtagelse af nogle faa Egne, har enten tort sandet Iordsmon, hvor knn ofte gjentagen Gjsdskning kan give gode Afgrøder, eller og dsd og kold, som ikkun ved stærk Gjodsk- ning kan sættes i Virksomhed. Den oftere eller stærkere gjsd- siede Mark vilde afgive rigelig Vintcrfoder; og grout Foder af saftige Vikker, Klcver, Spergel o. s. v. vilde skaffe Land- manden federe Kreaturer, end han nu kan bekomme paa den skaldede Mark eller i det fugtige Kjær. Alt dette rinder ikke Bonden i Tanke, og læser han end i cn Almanak noget derom, eller horer nf en Soldat nt fligt siecr andensteds, saa seer han deri et Foretagende, som