Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: L.C. Brinck-Seidelin

År: 1828

Serie: Fjerde stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 331

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 348 Forrige Næste
113 kun under bedre Himmelegn kan udfores; han jager jo sine Faar ud hver Vinterdag, Jorden er bar, og sine Koer den forste Dag Foraarssolen har fremlokM nogle spæde Græs- straae, cg nu skulde han beholde dem inde den ganske Som- mer; han seer, saavidt hans Øic kan stue over Markerne, kun Rug, Byg, Havre og mager Græsgang, — og nu skulde han have rigelig Sommerfoder for sin Besætning. Dette staaer i afgjort Modsætning med hans Jordbrug, og som ugjorligt agter han det ci en Tanke værd. Det er altsaa ci af Bonden, vi siulle hore nogen Mening om Sommer- staldfodringen, men af den Landmand, der er uden for Bon, bestanden; hos ham knnne vi for vente Lyst til Sommerstald- fodring. Den kyndige og betænksomme Hovcdgaardseier erkjender Sommerstaldfodringens store Nytte, men om han end forud- sætter, at de sorogcdc Afgrøder ville finde villig Afsætning og Landmandens Anstrængclser saaledes lønnes, fna kan han dog ci dolge for sig de store Hindringer, der cre at overvinde baade for ham og for Bonden; disse knnne henføres til fol- gende Poster: 1) Der udfordres luftige Stalde, med Lemme mob Nord; 2) Rigelig Foder man være tilovers fra Vinte- ren, baade til at blande med det grønne Foder og til at ftroe under Kreaturerne; 3) Man maa have Fred pan den Mark, som sial bære Foderurtcr til tidlig Afbenyttelse; 4) Gjodfle maa haves tilovers for Foderurter; 5) Der maa vd- vises Noiagtighed med Fodringen og Malkningen, Staldene altid holdes rene, og Kscrnc strigles. Vistnok ere disse For-- bringer ci ubetydelige; thi Bondens Stald er oftest lav, ind- kneben og mork; Foderet naacr sjeldcnt længere end til Mid- ten af April, og kun lidt Havrekjerv er da tilovers for He- stene; Ufred er almindelig; Foderurterne maae ci lykkes paa Kornets Bekostning; Bonden er ei meget for at afvige fra gammel Skik, og at strigle Koer har han aldrig feet; — tn en de cre dcsnagtet overvindeligc; thi det er dog en ubetydelig Sag at siaae et Par Fag as de øvre Dægge ind og forhoie Stalden ved Randens Borttagelse; den Landmand, der vil begynde Staldfodringen, kan ved første Aar at indskrænke sin Hjørring Amt , (a\