Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: L.C. Brinck-Seidelin
År: 1828
Serie: Fjerde stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 331
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
114
Dinterbescetning flaffe sig Urt Foder for Sommeren; ligeledes
vil han, om han er nidkjær for Sagen, vide at staffe sig
Fred ved Indhegning eller og ved det kraftige Værge, Regje-
ringen har lagt i hans Haand i Forordn, af 9de Iuli 1817;
Foderurterne kunne saae6 i den gjodcde Mark; Ncergel, Aske
o. s. v. maae sætte et lidet Vænge i Kraft, indtil det derved
vnndne Foder staffer Gjodsie; og endelig letter den her al-
mindelige Skik, at Kreaturerne staac inde Nat og Middag,
samt altid i Huset malkes, meget Indførelsen; hvorhos det
vel ei heller vil være saa vanskeligt for en klog Huusbond,
at faae sin Karl til godt at besorge Fodringen og Staldens
Reengjsrelsc; thi med Bondekarlen her kan ved Opmuntringer
og blid Omgang udrettes meget mere end paa 9erne. Hvad
der udfordrer Orden og Nsiagtighcd kan ventes vel udfort af
ham; kun Hurtighed maa man ci fordre; gode Stunder maa
han have til alt, thi fra Barndommen af var han vant til
at see Langsomhed i det Fædrene-Huns. Dog tilstaacr jeg,
at de nævnte Hindringer for Sommerstaldfodringeu snarere
kunne overvindes af Bonden, end af den Landmand, der har
en stor Hovedgaard nt dyrke. Men langt betydeligere Hin-
dringcr moder denne gode Sag, og disse ligge i Klima, Ior-
dcrnes Beskaffenhed og oisse occonomiske Forhold. 6) Med
qod Grund siger vor Landmand, at Ixlimatet tvinger ham
til nt vælge et mindre glimrende Ideal for sin Tragten, end
han onsiede; thi alt for ofte vilde det standse hans Gang,
naar han vovede at ile mod det Maal, som blidere Himmel-
egne tillade andre Landmænd at stræbe efter. Saalcdes gaacc
det med Sommcrstaldfodringen. At Groben kommer 2 til 3
HgCr sildigere i Jorden, end paa Herne og det sydligere Jyl-
land , at langt ud paa Soinmcrcn Nattefrost indfinder sig,
e.g snart det hele Aar Storme hjemsøge os, at Havguser
svæve henover det vestlige Land, som og M Amtets uheldige
Beliggenhed med heldende Flade og Skovloshed mod Vest gi,
ver Storm og kolde Dunster uhindret Adgang — dette er i
3t)ic Afdeling bemærket. Men heraf folger; at Fodcrnrlcrne
silde kunne saaes, at ret frodig Vext kun paa. enkelte særdeles
heldigt beliggende Pletter kunne ventes, og at mange ret