Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

120 setter. Orme, Larver og opløselig Muld, saa vil Kalken ei finde Masse nok at decomponere. Paa Vestcrbyes sandede Ior- dcr bor man vistnok være forsigtigere med Kalkens Brug, som kan gjsre dem for lose, og ude af Stand til at modstaae Tyrken, end paa Bronstv, som indeholde en Deel Leer, og hvor Mængde Ukrud synes at tillade en oftere gjentagen Paakjørsel af Kalk, der især opløser oliekndeholdcnde F-rskorn. Dynd bruges og, hvor det haves, og ikke er for langt fra- liggende, da det ei er undgaaet Bonden, nt det formedelst sit rige Indhold af Planterødder er meget hensigtsmæssigere Blån, ding, end sandede Hedetorv og Jord fra Ageren. De fleste Bonder have siaffet sig Forsiud af Staldmog, saa at det, de om Vinteren samle, blandes — eller som det her hedder, bleen, des — om Sommeren, og fyrst udfores om Eftcraar og Foraar til Byg. Vsterhan Herred har i sine Kjær langs Liimfjorden en ypperlig feed Kleeg, til at blande Staldgjodsien med, men som ei meget benyttes, da de fleste Kjær ligge langt fra Agcrmarken. Ligeledes ere Kjærene baade her og i Børglum Herred, samt enkelte Sogne af Horns og Dronninglund Herreder, tildeels be, dækkede med Tner, hvilke, da de besiaae af Planter, kunne med sior Fordeel bruges til Blanding, hvilket ogsaa hist og her steer. At fere Dynd ublandet paa Ageren er og forsogt ved nogle Hovedgaarde, fornemmeligen ved Gravenes Rensning. Da disse indeholdt en betydelig Masse af det Lov, som i langt Tidsrum var nedblcest fra de omstaacnde Træer, sinlde man mene, at god Virkning vilde vise sig, men dog har Udfaldet været forfljelligt; thi paa Baggesvogn har det, vel udluftet, efter Hcelbrak, uden nogen anden Gjsdning, forst givet en yp- perlig Kjcrrv Provstirug, og derefter andre frodige Afgrøder, af hvilke især Kartofler, Boghvede og Spergel have udmærket sig, ligesom og Kaal og Kaalrabi i Haven derefter ere lykkedes; men paa Scebygaard, hvor det blev udfort i en samlet Dynge, Z- Al. hsi, derefter blev liggende et Aar for det udkjsrtes paa Agrene, har dets Virkning næsten ikke været kjcndelig. Aarsagcn til denne Forskjel maa sogcs i, at den paa Baggcsvogn gjodcde Mark var sandagtig, men Sæbygaards var meget kold; mueli- gen lmrde Dyndet ei saasnart vcrret ncdploict efter Sprednin,