Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

127 Tang. Til Vestkysten inddriver den ei. østkystens Tqng an# seer jeg for at være Bendeltang (Zosiera marina), takket Kloer (Fucus servants), Blære - Kloer (fucus vesiculosus) eller mulige« Afarten f. v. divaricatus, Knudret Kloer (k. nodosus), og tillige inddriver taftngtig Daudhinde (nlva latis— sima). Men Landmanden gjor ingen Valg, ligesaalidet til Gj-dsining, som Saltvirkning (hvorom i 26de Afdeling). Hor- nemann anseer Blceretang for bedst til Gj-dsic, hvilket dens Ud- seende ogsaa stadfæster. Her er man meget uenig om Tangens Virkning, men denne maa naturligviis blive forfljellig efter Maadcn man brnger den og Jordens Beftaffenhcd, hvorpaa den anvendes. Understev Sogn har nogle lave Marker langs Stranden; da det vilde være besværligt, hertil at fare Gjsdflcn fra Gaardcnc, som ligge paa hoie.Bakker længere inde i Laudet, gjsdes disse Marker med ublandet Tang, som Bønderne ferst lade raadne, henlagt paa Strandbreden i Bunker; — de avle godt Korn derefter, men klage over Qvikrsdder; og have de, saalangt kan mindes, drevet disse Jorder med Korn uden Hvile; Jordsmonnet er sammenholdigt og maa derfor treplsies og vel harves. Kystboerne i Albek Sogn, som bande bruge Tangen alene og blandet med Gjsdske, især ved Strscning i Faaresrien, klage ligeledes over, at Jorden bliver græsbnndeu. Fiflerlcict Bangsboftrand i Flade Sogn blander den med anirnalsi Gjodske; ligeledes tvende Mcend j Frederikshavn og Eieren af Haandbck, hvor jeg har seet god Virkning af den paa et noget leret og tungt Jordsmon. I Elling Sogn har Tang været meget brugt, men sijsndt der inddriver en stor Mængde, er man bleven Ijed af dens Anvendelse, og bcstyldcnde den for at give Qvikrsddcr, har man næsten aldeles aflagt den. I det sandede Raabjerg Sogn, hvor man før me est har brugt den ublandet, er Marken derefter begroet med Tidsier, og man lader den nu ligeledes der henligge ubrugt paa Stranden. Da Tangen indeholder Kalk og Salt, gjsr den upaatvivleligt Jorden frugtbar; den maa chemisk virke paa Jordsmonnet, oploft give megen Muld, og sætte Planterne istand til at indsuge Næring — det sidste er efter John Sinclairs Lære en almindelig Folge af Salt som Gjsdske« Aarsagcn til at den her ofte ikke har svaret til Forventningen er