Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

131 for dybt ned i Jorden, og i den lose, aabne Jord megen dekraft fortæres af Sol og Vind; da man ved Blandingen virkelig vinder stsrre Qvantum Staldmog, fordi Torv-Under- laget af Møddingen gjenncmtrængcs af Msgsaft og Overlaget af Mogcts Uddunstning, hvilke ellers vilde være forspildte ; da Gjodflning med ublandet Staldmsg paa sandede Jorder vilde forbrænde Sæden; og endelig da en betydelig Blanding af med Skjonsomhed valgt Iordart kan ansees som Grundforbe- dring; saa kan man ci andet, end berømme vor Bondes Nid- kjcerhcd for denne Deel af Jordbruget; hvorhos man dog ei kan nægte, at det paa de fede og stærke Jorder vilde være rig- tigere at forøgø Gjodskens Masse ved rigelig Strøelse af Halm, som nyttigen vilde bane Vei for Luftens Indvirkning i Age- ren, en Blanding, som mange kunne tilvejebringe ved Kjeers og Mosers Opdyrkning, især naar Mergel haves. . Naar endelig tilfsics Torvesmul, smaat Lyng, og Aske af den Mængde Knop- og Sandtørv, Bonden brnger paa Ar- nestedet i— denne ikke nærende, men blot mechanist virkende Materie, som derfor paa urette Sted anvendes, naar den fores paa løse Sandjorder, men er hensigtsmæssig paa siidagtig Jord eller til Engs Overgødskning, der her ikke bruges — saa har jeg nævnt alle de forskjelligc Dele, som bruges til Gjsdningens Formerelse. En god Skik, dette Amt har fælles med andre Egne af Jylland er, at Kreaturerne tages ind om Natten og i Mid- dagsstnnden; men til stor Skade har-man næsten aldrig Halm fra Vinteren tilovers til Streuung, saa at Urinen meget gager tabt og Gjodstcns Qvantum bliver mindre. — Ved Strøning tncb hakkede Græstorv i Faarestien vindes og en meget virk- som Gjsdning. Derfor har mangen Bonde ved Enden af Huset en liden indhegnet Plads for Faarene, hvor, saasnart et Jordlag er blevet gjennemtrængt, streeä et nyt, og saa frem- deles den hele Sommer. — Ved Klitterne bruge nogle Mar- halm til Strøning. — Enkelte, som have Faarcne græssende fjernt i Udmarken, have der indrettet en Fold, hvor meget Blandgjsdsie samles; stundom er der opfort et lidet Huns, hvor de i siromgt Veir fnnnc ligge. — Parcellister, som have (9*)