Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

151 Uddrift, naar undtages hvad der er opdyrket til Lanqeslnnd, Vilsbeksminde, Icgerum, og enkelte Bondergaarde i Bronst By. Da mange af disse ved Liimfjorden liggende Kjær cre ypperlige i Over- og Underlag, giver dette et ubehageligt Be- greb om Agerdyrkningens Tilstand i Herredet. Ees^e Eand har mange yde Jorder: nogle lyngbegroede, men ftoic sum- pige Kjær, saavclsom tilgroede sandfugne Iorder, hvilke Indbyggerne, som af deres liden Agermark ikke kunne brsd- fode sig, burde opdyrke, men som de ikke gjsre. Blot er i de senere Aar pan de sattdfttgne Jorder opfort 27 Huse, hvoraf hvert er tilmaalt meer og mindre Iord, som dcels er alt op- dyrket, og dcels er under Opdyrkning. Denne frembringer gode Afgrøder, særdeles hvor Overfladen er fri for Sand, eller dog kun har saa tynde Lag deraf, at Ploven kan naae den gamle Agerjord, som for Sandflugten har været i Brug. Hvorledes Sandflugten har gjort mange Jorder i den nordlige Deel af Horns Herred, en Strimmel langs Beger- havet fra I til | Miles Brede gjennem Vennebcrg, Hvetbo og 9stcrhan Herreder, og de 2 vestligste Sogne af Børglum Herred udyrkelige, i det mindste for en lang Neckke af Aar, er i forste Afdeling ommeldt. Af Skovjorder er der i dette Seculnm opryddede og dyr- kede mange i Dronninglnnd Sogn. Mange Heders Udseende vidner altfor findigen om, at de i ældre Tider have været fureskaarne; Oldtidens Historie taler og om Iyllands store Folkemængde, og da Landet npaa- tvivleligen da har været langt stovrigerc end nn, maa en stor Deel af vore Heder da have været Agcrmark. Nalnrbegivcn- hedcr og Udvandringer have forvandlet Agermark til Hede. At i dette Seculnm mange atter ere gsenvundne for Ager- dyrkningen, skyldes Udstiftningcn, fom gav Landmanden raae Jorder til udelukkende Brug, Opmuntring til Udstykning, som satte ham istand til at overlade til andre de raae Jorder, hvis Opdyrkning han ci selv kunde overkomme, Fritagelse for Tienders Svarelse af de siden 8de Iannar 1810 særskilt til Dyrkning indtagne Hedejorder og endelig Mergelens frngtbar- gjorcnde Virkning, Derimod vil — ei at tale om, at mange