Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: L.C. Brinck-Seidelin
År: 1828
Serie: Fjerde stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 331
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
153 ,
men for disses Opdyrkning er, foruden de fleste af de nævnte,
ofte den Hindring, at Vandet ingen Aflsb kan faae, især i
Egnen om Ryaa, og nogle lavtliggende Kjær i Ostcrhan Her-
red, som Liimfjorden stundom overskyller. Nogle tildeels yp-
perligc Kjær i Aggersborg Sogn knnde opdyrkes, naar Van-
det blev afledet til Bygholm Veile, men her træffer det sig
jttst, at Bønderne ere de meest forarmede i hele Amtet.
Unægtcligt vil en for en heel Egn almeennyttig Foranstaltning
fer knnne ventes paa et samlet Gods, end i et Sogn, som er
sordeelt blandt Selvcierbondcr: Her mangler meget ofte Evne
til at gjore stort Forsind og ci mindre fælles Anstnclse af et
landocconomist Anliggende. Hvor velgjørende, om det knnde
skee, at Regjcringen i saadanne Tilfælde blev Egnen hvad
Godsejerne havde været, eller burde have været. At man
iovrigt oftere seer Bonden give sig i Færd med Hedernes end
med Kjcercnes Opdyrkning, kan godt forklares ved, at disse
udfordre ftørre Arbejdskraft og betydeligere Forsind til Vands
2((løbning, som, naar Vaadheden foraarsages af Væld, udkræ-
ver c il Indsigt, der blandt Bonder er meget nsædvanlig.
Hvad angaaer den Maade, hvorpaa de raae Jorder opta-
ges til Dyrkning, da er at melde:
,I det meste af Dronninglund, det Sydlige af Horns og
Nordøstlige af Borglnin Herred er Lyngens Afbrænding meest
brugelig: Denne antændes, som den staaer paa Marken, og
kun meget faa Steder bruges at afftjære Lyngtsrven, op,
stable og antænde den, samt derefter ndsprede Asten. Det cc
alene Lyngens bedre eller ringere Væxt, der bestemmer Bon,
den til at afbrænde eller nedpløje den; og afbrændes den,
steer det meget ofte saaledes, at med den Mosset og det lidet
Lag Moor saa gansie opbrændes, at kun den siarpe rodlige
Sandflade bliver tilbage, tilligemed de ei opbrændtc, men af
Ilden mod Forraadnelse hærdede Lyngpinde, hvorimod den
Smule Asie bortføres af Vinden. At man herved saa nemt
kan flille sig ved Lyngen, har givet denne Maade mange Es,
tcrlignere, sijsndt betydelig Skade i Elling Sogn — hvor Ilden