Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: L.C. Brinck-Seidelin

År: 1828

Serie: Fjerde stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 331

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 348 Forrige Næste
153 , men for disses Opdyrkning er, foruden de fleste af de nævnte, ofte den Hindring, at Vandet ingen Aflsb kan faae, især i Egnen om Ryaa, og nogle lavtliggende Kjær i Ostcrhan Her- red, som Liimfjorden stundom overskyller. Nogle tildeels yp- perligc Kjær i Aggersborg Sogn knnde opdyrkes, naar Van- det blev afledet til Bygholm Veile, men her træffer det sig jttst, at Bønderne ere de meest forarmede i hele Amtet. Unægtcligt vil en for en heel Egn almeennyttig Foranstaltning fer knnne ventes paa et samlet Gods, end i et Sogn, som er sordeelt blandt Selvcierbondcr: Her mangler meget ofte Evne til at gjore stort Forsind og ci mindre fælles Anstnclse af et landocconomist Anliggende. Hvor velgjørende, om det knnde skee, at Regjcringen i saadanne Tilfælde blev Egnen hvad Godsejerne havde været, eller burde have været. At man iovrigt oftere seer Bonden give sig i Færd med Hedernes end med Kjcercnes Opdyrkning, kan godt forklares ved, at disse udfordre ftørre Arbejdskraft og betydeligere Forsind til Vands 2((løbning, som, naar Vaadheden foraarsages af Væld, udkræ- ver c il Indsigt, der blandt Bonder er meget nsædvanlig. Hvad angaaer den Maade, hvorpaa de raae Jorder opta- ges til Dyrkning, da er at melde: ,I det meste af Dronninglund, det Sydlige af Horns og Nordøstlige af Borglnin Herred er Lyngens Afbrænding meest brugelig: Denne antændes, som den staaer paa Marken, og kun meget faa Steder bruges at afftjære Lyngtsrven, op, stable og antænde den, samt derefter ndsprede Asten. Det cc alene Lyngens bedre eller ringere Væxt, der bestemmer Bon, den til at afbrænde eller nedpløje den; og afbrændes den, steer det meget ofte saaledes, at med den Mosset og det lidet Lag Moor saa gansie opbrændes, at kun den siarpe rodlige Sandflade bliver tilbage, tilligemed de ei opbrændtc, men af Ilden mod Forraadnelse hærdede Lyngpinde, hvorimod den Smule Asie bortføres af Vinden. At man herved saa nemt kan flille sig ved Lyngen, har givet denne Maade mange Es, tcrlignere, sijsndt betydelig Skade i Elling Sogn — hvor Ilden