Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: L.C. Brinck-Seidelin
År: 1828
Serie: Fjerde stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 331
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
155
tes god Græsning naar Marken udlagdes og Sikkerhed for
at den ci saa snart sinlde springe med Lyng. Naar Bonden
brnger Mergel i Heden, ubfører han den et halvt eller et
hcclt 2(nr for Iorden ploies til Seed. Han begynder med
en Havrckjærv, som sædvanligen bliver maadclig, da Mergelen
ligger ublandet i Iorden, tager derefter oftest Byg, som
pleier at lykkes, og i den merglede Jord bliver vægtig, tynd-
siallet og meget lys, dog naar Iorden er meget sandet, ta-
ges Rug; naar et Par Byg eller Rngkjærve cre tagne, saacr
man Havre, og vedbliver dermed, saalænge noget vil komme
op, hvorefter man udlægger for bestandigt den negne Mark,
til Fode for de nsisomme Hedefaar. Saaledcs tager man
hvert Aar fat paa et Stykke Hede, stort eller lidet efter Ind-
fald, og uden at binde sig til uogensomhelst bestemt Inddeling
eller Sædskifte. Denne Maade at nytte Heden er næsten
værre end den for ommeldte, thi hist blev dog en Deel nf
Markens Muld tilbage, saa at i Fremtiden en dygtig Eier
kan nytte Iorden, men her derimod lader man Mergelen op-
lose al dens Kraft, saa at den derefter for bestandig maa
ligge unyttet hen, og ikkun den egentlige Marklod har nydt
godt af den Halm, Heden har frembaaret. Saadan Behand-
ling er sædvanligere ved de store Bondergaardc, end ved de
smaac Steder, som afgiver et Beviis for, at det er til Sta-
tens Tab, at Bonden har mere Jord, end han kan over-
komme godt at dyrke. Hvor man et har saa mange Iorder,
al man kan tillade sig at betragte Heden saa ligegyldigt, lader
man den et give saa mange Halme, lader den merglede Hede
først bære Havre, andet Aar Byg, tredie og fjerde Rug,
hvorpaa den udlægges i ikke aldeles afkræftet Tilstand, og
efter nogle Aars Forlob optages igjcn efter at være paafort
animalst Gjodsie. Nogle enkelte i Jerslev og Hellevad Sogne
have opbrudt smaae Hedesiykker med Boghvede eller Kartofler,
til hvilke sidste der da er gjedet; efter Boghveden er saact
Rng, som, endog uden Gjodskc, er lykkedes. — Som hidtil
meldt forholder det sig med Hedens Opdyrkning i Amtets
skarpe Egne. I de bedre og met c lavtliggende afbrændes al-
drig Heden; Lyngen cr og der lavere, øg er den for hei til