Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

155 tes god Græsning naar Marken udlagdes og Sikkerhed for at den ci saa snart sinlde springe med Lyng. Naar Bonden brnger Mergel i Heden, ubfører han den et halvt eller et hcclt 2(nr for Iorden ploies til Seed. Han begynder med en Havrckjærv, som sædvanligen bliver maadclig, da Mergelen ligger ublandet i Iorden, tager derefter oftest Byg, som pleier at lykkes, og i den merglede Jord bliver vægtig, tynd- siallet og meget lys, dog naar Iorden er meget sandet, ta- ges Rug; naar et Par Byg eller Rngkjærve cre tagne, saacr man Havre, og vedbliver dermed, saalænge noget vil komme op, hvorefter man udlægger for bestandigt den negne Mark, til Fode for de nsisomme Hedefaar. Saaledcs tager man hvert Aar fat paa et Stykke Hede, stort eller lidet efter Ind- fald, og uden at binde sig til uogensomhelst bestemt Inddeling eller Sædskifte. Denne Maade at nytte Heden er næsten værre end den for ommeldte, thi hist blev dog en Deel nf Markens Muld tilbage, saa at i Fremtiden en dygtig Eier kan nytte Iorden, men her derimod lader man Mergelen op- lose al dens Kraft, saa at den derefter for bestandig maa ligge unyttet hen, og ikkun den egentlige Marklod har nydt godt af den Halm, Heden har frembaaret. Saadan Behand- ling er sædvanligere ved de store Bondergaardc, end ved de smaac Steder, som afgiver et Beviis for, at det er til Sta- tens Tab, at Bonden har mere Jord, end han kan over- komme godt at dyrke. Hvor man et har saa mange Iorder, al man kan tillade sig at betragte Heden saa ligegyldigt, lader man den et give saa mange Halme, lader den merglede Hede først bære Havre, andet Aar Byg, tredie og fjerde Rug, hvorpaa den udlægges i ikke aldeles afkræftet Tilstand, og efter nogle Aars Forlob optages igjcn efter at være paafort animalst Gjodsie. Nogle enkelte i Jerslev og Hellevad Sogne have opbrudt smaae Hedesiykker med Boghvede eller Kartofler, til hvilke sidste der da er gjedet; efter Boghveden er saact Rng, som, endog uden Gjodskc, er lykkedes. — Som hidtil meldt forholder det sig med Hedens Opdyrkning i Amtets skarpe Egne. I de bedre og met c lavtliggende afbrændes al- drig Heden; Lyngen cr og der lavere, øg er den for hei til