Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

162 N§rtag bevoret, langs dens rcsilize Side; Besætningen er omtrent 8 Heste, 40 Hoveder, 30 Faar, og der saacs 50 Tdr. Byg og 70 Tdr. Havre, men ci Vintersæd; Forpagtnin, gen af det meste Agerland og cn Deel af Engen indbringer ei meget, men Resten nf Engen bortleies mod en ikke ringe Lcie. Ellers er her neppe nogen Gaard opdyrket uden i For- bindclse med allerede organiseret Avlsbrug; men vel have ad- siillige ved Udskiftningen faaet Udmarkslodder, hvortil er lagt betydelige Heder eller Fcekjær, og disse ere da opdyrkede med samme Heste, som Eieren brugte til de alt dyrkede Jorders Bearbeidning. Derimod ere ved Bsndcrgaardcs Udstykning mange Parcelhuse blcvnc etablerede paa Heder og nogle paa Kjær. Disse Hnusmcends Formaal har kun været, at er, hverve Foden til et Par Koer og nogle Faar; Iorderne ere plsiede af de tilgrcendscnde Gaardmænd, og kun enkelte, som have faaet større Lodder, have ansiaffet Horngvæg til Opdyrk- ningen, hvilke de dog som oftest, naar de dertil fik Raad, have ombyttet med Heste, mere af Forfængelighed end Mis, fornøielfe med den Hjelp, hine Arbejdsdyr have ydet dem. Nogle Parcellister paa Hede eller Udmarksjorder have vidst, at siaffe sig cn liden Indtægt ved at tage Faar paa Græs- ning om Sommeren fra Manid i Sognet eller Nabosognene, som ingen Hede eller vidtlsstig Græsning havde, og ved at holde dem om Natten eller i Middagsstunden i Iordfold, og der idelig at indlægge Foldterv, have de siaffct sig en ypper- lig Gjodfie til deres siarpe Jorders Fordeel. 11. Ssrge Agerdyrkerne for ar skaffe sig god Gaaesæd? Ei bchover man at gaac meet end et Decennium tilbage i Tiden, for at forfærdes over den Ligegyldighed, Landmanden viste for Saacsæd; han saacde ureent, og hostede følgelig