Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

167 af meget Korn ere nudeblivelige Folger af den meget tykke Udsæd, saa vil dog en temmelig tyk Udsæd her være at Ul- raade, med Hensyn til det uheldige Klima, Jordens ringe Bearbejdning her, hvor Harven ikke bruges mellem Pl-inin. gerne, og der derfor ci er sprod Jord for enhver Kjerne at udbrede sine Rodder i, endvidere med Hensyn til den hos nogle Landmænd sildige Rugsæd og til Vandsteder paa Marken, hvor Sæden bortraadnec, men i Særdeleshed til den alminde- lige Ufred, især for Vintersæden. Ogsaa tjener i adsiillige Egne noget til Bondens Undsiyldning, at O.vcegavlen er hanS Hovedsag, og at Mængde af flint Foder er ham nok saa vig- Ug som Kjernen, sijondt jeg aldeles ikke nægter, at han burde see sit O.væg tilgode ved Rodfrugter, og ei paa sin Kornavls Bekostning. Endvidere maa Landmanden her, som overalt, hvor Sæden ci bringes i Iorden ved Exstirpator eller Plov, men ved det uhensigtsmæssige Redsiab: Harven, tage i Beregning, at mange Kjerner aldrig komme op, eller dog saa scent, at de ci modnes for Host. Adskillige saae og meget tykt i den fede Jord, for at Kornet skal qvcele Ukrudet, men god Bearbejdning af Iorden, vel valgt Sædskifte oz reent Saatkorn vilde ei alene skille dein ved tlkrudet, men og give godt Korn istedetfor det svange, som nu er Folge af den tykke Udsæd. 12. Dyrkes mindre almindelige Sædarter, Foder- og Handelsplanter? fligen Provinds i hele Danmark afviger mindre fra uafbrndt Dyrkning af de trends Sædearteri Dansk Rug, serradet Byg og graa Havre, end Hjørring Amt. Dog enkelte Afvi- gelser haves, og de ere folgende: pivvsti Rug saaes ved nogle faa Hovcdgaarde i de se- neste Aar. Man antager den før bedre flikker for de lavere