Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: L.C. Brinck-Seidelin
År: 1828
Serie: Fjerde stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 331
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
173
kjergaard, Fuglsig, Kjcrsgaard, Vestrnpgaard og Baggesvogn,
paa sidstnævnte to Gaarde blandet med Raigrees. I Dron-
ninglund og Horns Herred sees ikke Klcvcr, hvorfra ncppe
uden Dronninggaard, Gjernmsgaard, Skagen By og nogle
Bonder i Albek, Voer og Raabjerg Sogne gjore Undtagelse.
Mange klage over, at de have forsøgt denne Sæd uden Held,
men da er den næsten altid saact efter at den gjodede Jord
har baarct 4 å 5 Aar Korn, og at bruge rensende Sædearter
Anret for Klevcrcn saaes, er fim faldet snare Faa ind.
Imidlertid er det vist, at den her paa side Iorder i kolde
Vintre gaaer ud, at den i kold og dod Jord ei vil lykkes og
at det synes som om Vesterhavets Havguser flade ben; store
Strækninger nf Amtet er og alt for starpsandcde, til at Kle,
veren kan gror, med mindre der haves god Mergel; thi bedst
lykkes den i merglede Jorder, øg om end saadanne for have
været Lyngheder, vil dog ofte saavel den rede som den hvide
Klever af sig selv groc frem, uaar de udlægges, om end ad-
sliklige 2(ar efter Mergelen.
Rajgræs bruges paa de Hans Majestæt tilhorende Gaarde,
og paa Sæbygaard, Vestrnpgaard og Fnglsig; paa Hsrbylnnd
har en foregaaende Eier meget dyrket den. Da den er vel
skikket for haard og fugtig Iordbnnd, vilde dens Indførelse i
en stor Deel nf Amtet, især i det Sydlige af Bsrglnm Her-
red, være gavnlig. Paa Baggesvogn har den gjort megen
Nytte, da cii heel Mark, som for 3 Aar siden blev udlagt
dermed, gav forst en frodig Afgrode Vaarhøe, og derefter
herlig Grønsvær; som og Raigræsset, som frobærcnde, har
viist sig meget givtigt. Paa Kjolskegaard saacdes i Aarct 1827
14 Lpd. Raigrcrs paa Rugen, men mislykkedes aldeles, hvori
vel umodent Froe har været Skyld. Da snadant et er blot
til Tab for Markens Eier, men og afsirækker mange fra nt
prove denne nyttige Dcxt, saa vilde det Kongelige Landhnns-
Holdnings-Sclflab erholde ny Krav paa Egnens Taknemmclig-
hed, ved at tilsende en Mand i Amtet vclmodcnt Raigræssro,
som og Spergelfro, til Salg til lave Priser.
Spergel, her kaldet Gjer, af den liden Art, er et al,
mindeligt Ukrlld paa den sandige, lose Mark, og fljondt dette