Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: L.C. Brinck-Seidelin

År: 1828

Serie: Fjerde stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 331

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 348 Forrige Næste
173 kjergaard, Fuglsig, Kjcrsgaard, Vestrnpgaard og Baggesvogn, paa sidstnævnte to Gaarde blandet med Raigrees. I Dron- ninglund og Horns Herred sees ikke Klcvcr, hvorfra ncppe uden Dronninggaard, Gjernmsgaard, Skagen By og nogle Bonder i Albek, Voer og Raabjerg Sogne gjore Undtagelse. Mange klage over, at de have forsøgt denne Sæd uden Held, men da er den næsten altid saact efter at den gjodede Jord har baarct 4 å 5 Aar Korn, og at bruge rensende Sædearter Anret for Klevcrcn saaes, er fim faldet snare Faa ind. Imidlertid er det vist, at den her paa side Iorder i kolde Vintre gaaer ud, at den i kold og dod Jord ei vil lykkes og at det synes som om Vesterhavets Havguser flade ben; store Strækninger nf Amtet er og alt for starpsandcde, til at Kle, veren kan gror, med mindre der haves god Mergel; thi bedst lykkes den i merglede Jorder, øg om end saadanne for have været Lyngheder, vil dog ofte saavel den rede som den hvide Klever af sig selv groc frem, uaar de udlægges, om end ad- sliklige 2(ar efter Mergelen. Rajgræs bruges paa de Hans Majestæt tilhorende Gaarde, og paa Sæbygaard, Vestrnpgaard og Fnglsig; paa Hsrbylnnd har en foregaaende Eier meget dyrket den. Da den er vel skikket for haard og fugtig Iordbnnd, vilde dens Indførelse i en stor Deel nf Amtet, især i det Sydlige af Bsrglnm Her- red, være gavnlig. Paa Baggesvogn har den gjort megen Nytte, da cii heel Mark, som for 3 Aar siden blev udlagt dermed, gav forst en frodig Afgrode Vaarhøe, og derefter herlig Grønsvær; som og Raigræsset, som frobærcnde, har viist sig meget givtigt. Paa Kjolskegaard saacdes i Aarct 1827 14 Lpd. Raigrcrs paa Rugen, men mislykkedes aldeles, hvori vel umodent Froe har været Skyld. Da snadant et er blot til Tab for Markens Eier, men og afsirækker mange fra nt prove denne nyttige Dcxt, saa vilde det Kongelige Landhnns- Holdnings-Sclflab erholde ny Krav paa Egnens Taknemmclig- hed, ved at tilsende en Mand i Amtet vclmodcnt Raigræssro, som og Spergelfro, til Salg til lave Priser. Spergel, her kaldet Gjer, af den liden Art, er et al, mindeligt Ukrlld paa den sandige, lose Mark, og fljondt dette