Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

181 *5$r dyrkes ncesten i alle Sogne, mindst i 9stcrhan Her- red, dog neppe uogcnsteds til Salg, og i faa Sogne saameget som til egen Brug behoves. Den almindelige Skik, at Tje- ncstepiger betinge sig 1 Fjcrdingkar H-rfr-e saact, bidrager meget tit Dyrkningen; dog overstiger den hele Udsæd sjcldcn 1 Skjeppe. Sædvanligen saaes den i Grsnjord og lykkes godt, især efter Mergel, hvorefter den bliver renere end i Gjsde; saaledes saaes den pan Fugl sig i merglet Hedejord, og der tilvirkes aarligcn 16 å 24 Lpd. I Jennet, Elling Sogn, har man erfaret, at den paa den med 'Aste gjsdede Ersnjord opnaaer en sjeldcn Heide, og bliver meget recn. Man finder at i nogle Sogne Hørrens Dyrkning ophorer, alt som der bliver mindre af lavtliggende Grønning tilbage at benytte, da man troer, at den ci andensteds vil lykkes; dog seer man, at Uggerby Sogn heri, som i mere, forcgaaer med godt Exempel da nogle der begynde at saae Hor ester Kartofler. En Opmuntring for Hsravlen er, at i Oliemøllen ved Livcraa i Skallcrnp Sogn kjobes alt Frøe der faldbydes, som aarligen cr omtrent 50 Tdr., næsten ene fra Venneberg Herred. Uimodsigeligt var Hsrrens udvidede Dyrkning hoist enflelig. Med dyb Vecmod man man i Thanrups Vejledning til Danmarks Statistik, iste Deel, p. 64, see, hvor uhyre meget af Hsrfroe, Hor, Lærred, Garn og Traad der indføres i Riget. Skjsnd^Bønderne her brnge cn Deel hjemmcavlet Hsr, er dog Indførelsen ci ubetydelig, saaledes indførtes 1826: til Sæby 3 Skpd. 16 Lpd., til Skagen 8 Skpd. 2 Lpd., til Frederikshavn 49 Skpd. 3 Lpd., til Hjørring 36 Skpd. 1 Lpd.; hvortil kommer Forbruget i de foran nævnte Egne, som kjobe deres Varer fra Aalborg, og maasiee bor — lige- som i Henseende til Indførelse, af Tobak og Hamp — Mne- ligheden af Indsmugling komme i Beregning. Hindring for Hsravlen er: At Bondekonen finder villigere Afsætning hos Kjobmanden, naar hun for sit Lærred tager Hør, at der udfordres flere Hænder for et stort Product end Vendsyssel har, og nt Bonden behandler Herren meget flet, hvoraf folger at Lærredet cr rødt og aldrig godt kan bleges; H-rrcn rydes ikke i Vand, men henl«gges paa Ageren, tsrrcs