Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

216 ft g Fred, og ei til at hoste Fordecl af Ufred, at tillægge Fat, tigvæsenct Multterne eller det meste af samme. At disse Egnes Landmænd, naar den almindelige ZEv, rets Opgivelse engang maatte blive afstaffet, ikke siulde be- nytte 2Evregræsset paa egen Mark, kan neppe ventes og vel ci helled tilraades, da det her, hvor Nattefrost tidligcn ind- stnder sig, ei altid lykkes at have sildige Fodcrurter, og des- uden et godt 2Evres Benyttelse giver en Indtægt, som ci kan forkastes, som den og i disse Egne, hvor Kreaturerne ta# ges ind om Natten, kan sinde Sted i Scptbr. og noget ind i Octbr. uden Skade for Kreaturerne. Imidlertid kan det ci nægtøé, at Bonden bor indskrænke sin Besætning saameget, eller, som er bedre, forsge sin Beholdning af Vinterfoder, f. Er. ved Kartoffelavl, saaledcs, at han tidligcn kan ind- binde dem, og derved vinde Gjodsie. Nn fleer det ofte, at Efteraarsploiningen udsættes alt for længe, for at 2Evrcgræs- set kan benyttes. En Uflik i Amtet er Engenes Benyttelse til Græsning efter Hybjergningen og langt ud paa Efteraaret; de blode Enge opæltes, Grøfterne nedtreedcs og Kreaturerne hente Sygdomme, snart formedelst den kolde Væde, de vanke i, og snart formedelst de usunde Vandplanter, der vore i flige Enge. De tyre Enge tage og Skade, da de formedelst Græssets tætte Afgnavning ei blive befrugtede ved dets forraadnede Levnin? ger, for hvilke den Gjodc, de græssende Kreaturer kaste, — som aldrig efterhaanden samles, for siden med Blanding af Aske, sirid Sand o. s. v. at spredes over Engen — kun Yder ringe Erstatning. Ved Fredning vilde ofte 2 Slæt vin, des, hvilke, paa faa Undtagelser uær, jeg her aldrig har sect for i Sommeren 1826 den slette Host gjorde Engens Fredning til anden Slæt nødvendig. Da Teiring i det kolde Efteraar et be ko mm er Krcatn- rerne vel, og Vogtning derfor bliver nødvendig, saa synes mig at det er at anbefale, at Naboer kom overeens om, at lade dercs Kreaturer gaae samlede, og lønnede en fælles Hyrde for Hjorden, som da havde at serge for, at Rugen, den samme Aar saacde Klever og Engene bleve i Behold. Det