Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: L.C. Brinck-Seidelin

År: 1828

Serie: Fjerde stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 331

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 348 Forrige Næste
219 3. Horderne have ofte en for Indhegning ugunstig Be, liggcnhed, hvor Skjellet er paa brat nedstridende Bakker, hvor en flet Udskiftning har givet Eiendommene en for Ind- hegning vanskelig Figur, eller hvor Markerne ligge paa flere forstjellige Steder: de ydcrste ere der ved Mangel af Gjsd- ning oftest i saa ringe Stand, at deres Indhegning er synes at kunne lonne sig, og de ofte sinaae Indmarker ere af den Godhed og Vigtighed, at Eierne ci nænne at afgive Jord til Hegn. Endelig 4, gjer Forordning nf 9de Juli 1817 Hegn mindre nødvendig. Da det imidlertid dog altid bliver vist, at i de fleste Egne af Amtet et godt Iorddigcs Opførelse er muelig, især naar det forsynes med gode Grester, Plantning paa Jord- voldene skeer med Pile af stærk Art, og det derved iagttages, at den dyrkede Madjord lægges om Redderne, og ci del ofte sandige eller døde Underlag; da ci faa Egne i det østlige Land, f. Ex. Flade, Gjerum,' Aasted, Skjerum, Mosbjerg, Hsr- mested, Torslev, Taars Sogne, Børglum og Veiby Sognes Heder, som og Hederne til Byerne Rennebcrg og Tollestrnp have Mængde af Stene; da det endvidere hvor hver Mands Indlod er saa liden, at han ci kan finde Regning ved at afgive Jord til Hegn, eller hvor hans Jndmarks Beskaffenhed ci synes nt knnne betale Hegn o in alle dens Sider, dog var meget ønskeligt, at Byens samtlige Indlodder havde fælles Hegn, som og de til hinanden grcendscnde Udlodder havde fæl, les Hegn mod andre Byers Marker; og da endelig Forordn, as 9de Inli 1817 vel har gjort Hegn mindre fornødent, men Lette dog altid medvirker Sikkerhed, ja! sat af Stene eller Torn er bedst betryggende for den, som paa Grund af sin Stilling eller sine Naboers Characteer maatte finde Betænke- lighed ved at anvende Forordningens Bnd paa dens Over, trædere; og Hegn forsynet med Plantning cr hoist gavnligt til Brændsel og Tondcbaand rc. for et Land, hvis G Dele ere aldeles blottede for Skov, hvor heftige Vinde meget beskadige Kornet, og hvor Kreaturerne ofte mangle Lyc at tye hen til: — Saa bliver Hegn dog altid at anbefale dette Amts Land-