Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: L.C. Brinck-Seidelin

År: 1828

Serie: Fjerde stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 331

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 348 Forrige Næste
226 Tildelelse af Præmier for de bedste Springtyre, med Hensyn deels til Fedeqvæg og dcels til Malkekoer, have velgjsrende Folger, en Sag saa meget vigtigere, som Afkommet arter mere efter Tyren end efter Koen. Da bedre Agerdyrknings, Redskaber og Hoveriets Assiaffelse, ved Bondergodsernes Fra, siillelse fra Hovcdgaardene, gjorde det mueligt for Bonden, at indsirænke sit Hestehold, tiltog hans Qvcegbescetning betyde- ligt; ja saa meget, at den paa mange Steder blev storre, end der vel knnde fodes. Dette urigtige Forhold, og det saa meget feilfuldere, som mange mishandlede Enge cre blevne beklædte med Mos og Star (carex). og mange Udmarker bc- vorne med Lyng, finder, til stor Skade for Racen, Sted i adskillige Egne, hvorimod i andre Eiernes Armod aldeles har blottet Stederne for Besætning; saaledes have de nordlige Sogne af Dronninglund, de sydlige af Horns og de vestlige af Hsterhan Herreder c i faa Gaarde, næsten uden Kreatn- rer. Et haardt Stod gav Misvcxten 1826: Hesten var saa ringe, især af Halmfoder, at Bonden for Vinteren mnatte siille sig ved en stor Deel af sin O.vægbesætning, sijondt kun Hnd og Talg betaltes, som et medium kan antages en Fem, te part, og selv Resten kunde han ci have holdt i Live, der- som ci ct saare gnnstigt Efteraar havde gjort ham det mue- ligt at lade Kreaturerne gane ude til Julen, og derhos at bjerge en Deel smaat Lyng til Foder; til i Foraaret 1827 at komplettere sin Besætning, da Priserne vare stegne saa holt, havde han ci Penge. Skjsndt jeg forgjcevcs har gjort mig Umage for at er, fare Qvægtallct i ethvert Sogn især, treer jeg dog at jeg kan opgive det omtrentlige Tal. Ieg vced nemlig Hornqvce- aets Antal i adskillige Sogne med hoist forfljelligt Tillæg til Hartkornet baadc i Henseende til Godhed og Udstrækning; hen- forende de øvrige Sogne til de af hine, som de ligne i Be- siaffcnhed, og læggende Hartkornet til Grund for Bercgnin- gcn, udfinder jeg, at Antallet paa Hornqvæg, som fødes Vinteren over, i det hele Amt' maa være næsten oo,ooo, — Afgangen til Vinteren 1826-27 formedelst Misvext ci beregn