Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: L.C. Brinck-Seidelin
År: 1828
Serie: Fjerde stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 331
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
226
Tildelelse af Præmier for de bedste Springtyre, med Hensyn
deels til Fedeqvæg og dcels til Malkekoer, have velgjsrende
Folger, en Sag saa meget vigtigere, som Afkommet arter
mere efter Tyren end efter Koen. Da bedre Agerdyrknings,
Redskaber og Hoveriets Assiaffelse, ved Bondergodsernes Fra,
siillelse fra Hovcdgaardene, gjorde det mueligt for Bonden,
at indsirænke sit Hestehold, tiltog hans Qvcegbescetning betyde-
ligt; ja saa meget, at den paa mange Steder blev storre,
end der vel knnde fodes. Dette urigtige Forhold, og det saa
meget feilfuldere, som mange mishandlede Enge cre blevne
beklædte med Mos og Star (carex). og mange Udmarker bc-
vorne med Lyng, finder, til stor Skade for Racen, Sted i
adskillige Egne, hvorimod i andre Eiernes Armod aldeles har
blottet Stederne for Besætning; saaledes have de nordlige
Sogne af Dronninglund, de sydlige af Horns og de vestlige
af Hsterhan Herreder c i faa Gaarde, næsten uden Kreatn-
rer. Et haardt Stod gav Misvcxten 1826: Hesten var saa
ringe, især af Halmfoder, at Bonden for Vinteren mnatte
siille sig ved en stor Deel af sin O.vægbesætning, sijondt kun
Hnd og Talg betaltes, som et medium kan antages en Fem,
te part, og selv Resten kunde han ci have holdt i Live, der-
som ci ct saare gnnstigt Efteraar havde gjort ham det mue-
ligt at lade Kreaturerne gane ude til Julen, og derhos at
bjerge en Deel smaat Lyng til Foder; til i Foraaret 1827 at
komplettere sin Besætning, da Priserne vare stegne saa holt,
havde han ci Penge.
Skjsndt jeg forgjcevcs har gjort mig Umage for at er,
fare Qvægtallct i ethvert Sogn især, treer jeg dog at jeg
kan opgive det omtrentlige Tal. Ieg vced nemlig Hornqvce-
aets Antal i adskillige Sogne med hoist forfljelligt Tillæg til
Hartkornet baadc i Henseende til Godhed og Udstrækning; hen-
forende de øvrige Sogne til de af hine, som de ligne i Be-
siaffcnhed, og læggende Hartkornet til Grund for Bercgnin-
gcn, udfinder jeg, at Antallet paa Hornqvæg, som fødes
Vinteren over, i det hele Amt' maa være næsten oo,ooo, —
Afgangen til Vinteren 1826-27 formedelst Misvext ci beregn