Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

243 19. Er Hesteavlen i Til- eller Aftagende? Aarsagerne derrilk Äa en stor Deel af Amtets Jorder bestode af vidtløftige Fælleder, hvor samtlige Lodtagncs Kreaturer græssede tilsam, men, og da hartad alle Bonder maatte dyrke Hovedgaardens Iordcr, foruden deres egne; paa den Tid holdtes mange Heste, Hoveriet tvang dertil, og Fcellcdsiabct gjorde det muc- ligt. ) de Tider gav Vendsyssel et ikke ringe Bidrag til den betydelige Udførsel, Danmark da havde (see Thaarups Vcilcd- ning, D. 1, H 98). Nu er Antallet meget mindre, hvortil kan angives som Aarsager: 1. Udskiftningen, som har tvunget enhver til at holde Hestene paa egen Jord. 2. Hoveriets Afskaffelse — kun enkelte Hoverigaarde cre tilbage —, som har gjort det mueligl for Fæsterne eller de nye Selveiere at afskaffe nogle af deres Heste. Vel maa mi Hovedgaarden, som har mistet Hoveriet, holde flere Heste end før, men Antallet af disse bedre Heste er langt under Antal, let af de ringe, som Bonden før maatte holde, for at besorge Hovarbejdet. 3. Lettere Ploves Indførelse, som gjor 4 Heste tilstræk, kclige, hvor før 6 brugtes, og 2, hvor man før behøvede. 4. 4. I de sidste lo Aar af afvigte Aarhundrede, og til, decls Begyndelsen af det nærværende, vare Priserne paa gode Heste hoie: 80 a loo Rd. Courant, saa at det da lønnede sig at lægge Heste til; men senere dalede Priserne saa dybt, at en jevn 4 Aars Hest kostede 1825: 36 til 40Rbd., 1826: 30 å 36 Rbd., og ikkun udmærkede Judividucr naaede 50 a eoRbd. Sedler. Under saadanne Forhold maatte nodvcndigviis Lyst til at tillægge Heste aftage; den fortsatte gode Rogt i 4 å 5 Aar gjorde billig Paastnnd paa god Betaling, og derved Skadesløsholdelse for de Plage, som ved let tilstedende Uheld vare komne til Skade og derved blepnc uden al Værd. Det (16*)