Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: L.C. Brinck-Seidelin
År: 1828
Serie: Fjerde stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 331
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
248
vigtigt Anliggende. Regjeringen har og altid viist det, baade
ved Omhu for det Kongelige Stntterics Tarv, og ved for,
stjellige Førordninger, som sigte til de danske Racers Dedligc,
holdclse og Forædling. Herom bære Vidne Forordningerne af
26de August 1686, 23de Decbr. 1778, 8de Mai 1795 og
Plakaterne af 6te Decbr. 1780 og 25de August 1800, grundet
paa Kongelig Resolution af 28de Marts s. A., og Forordn,
af 8de Septbr. 1812. Stutterikyndiges Reiser og Præmie-
Uddeling efter Forordn, af 8de Mai 1795 har virket alt hvad
Landmandens Forhold har kunnet tillade, og senest har Rc,
gjeringen valgt at forhindre Hesteraeernes Udartelse ved nt
lade Hingster fra det Kongelige Stutteri føre om her i Amtet.
Mange Fol ere ei faldne efter dem, og da de, Venderne fik,
f-rst vare meget smaae, øg syntes svage, frygtede de for, at
lade deres Hopper bedække ved Stutteriets Hingster; men da
de siden toge stærkt til, og lovede godt, har man begyndt at
erkjende, at de forædlede Racer ere sene til Udvikling, og sy-
ger nu med Begjærlighcd hine Hingster. Deres Afbenyttelse
frem for alle andre er og afgjsrende sikkret ved Fastsættelse af
saare ringe Betaling for Bedækningen, og af betydelige Præ-
mier for de fortrinligste treaarige Foler, som efter dem ere
faldne.
At gode Hingster her kun vare faa, og især at mange
flette benyttedes, maatte vække Opmærksomhed, og opfordre
til at gjsre noget mere for Hesteavlens Tarv. Ved Kryds,
ning med Hingster fra Frederiksborgs Stutteri, vilde vistnok
vores Race bibringes adskillige gode Egenskaber; men da Rat
cen i Vendsyssel dog for det meste er god, og Arbejdsdygtig,
hed, Haardførhcd og Munterhed — Dyder, som gjsre Hesten
brugbar til Jordens Dyrkning, Cavalleriets Recrutering og
derhos give Berømmelse blandt Fremmede — findes hos
mangen vcndsysselsk Hingst i større Grad, end der kan ventes
hos Stutteriets; faa vilde det maasiee ei være ubefoiet at
antage, at vor egen Races Vedligeholdelse var en ønskeligere
Sag, end dens Blanding med aldeles forskellige Racer.
Him kan nu ikke ventes, da Landmanden seer — og han
klager ogsaa herover — at det paa ingen Maade tonnet sig