Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

284 26. lLr Ejendommenes Priis i Stigen eller Falden? Findes arbcids- lsse Mennesker? Runne Beboerne have Dinerringsveie udenfor 2lgerbruger, s. Ex. ved Ralkbrud, ved Bearbejdning af gode Lcersorccr til brændte Varer eller deslige? x^iendommenes Priis er i de seneste tvende Decennier falden overalt i Danmark, men i ingen af dets Provindser mere end i Vendsyssel; de sørgeligste Beviser have vi for denne Sandhed. Hartkornet har været, og skulde være Maalcstokken for Ejendommenes Værdi, saaledes, at som Hartkornet var hsiere blev og Eiendommens Værdi det; nn er det ofte modsat, og Steder paa et Par Skjcpper Hartkorn betales almindeligviis 111Cb 150 å 300 Rbdlr., medens Gaarde paa G å 8 Tønder Hartkorn sælges for loo Rbdlr., ja ofte cre usælgelige. Til denne paafaldende Forsijel er vel stundom Grunden det ulige Tillæg til Hartkornet, fom i intet Amt kan være mere paafal- dende end her, da Steder findes i Kyst-Sognene, hvor paa een Tønde Hartkorn kan holdes en Snces Hoveder, modens i nogle Egne af Osterhan Herred ikke een Ko kan fodes paa Avlet til samme Hartkorn — saa at de Kongelige Skatters Sikkerhed i hoi Grad trænger til en ny Matricnl, — men os- test er det Vanskeligheden ved at udrede de Afgivter, som nf Hartkornet skulle svares, der nedsætter de større Ejendommes Priis. Vel skulde man troe, at Kræfterne til at bære Byr- derne her vare saa meget storre, men er Indtægten af Jorden mindre end ingen, da kjober man aldrig mere, end hvad Hnns- lye for Familie, Foder og Græsning til et Par Koer tvinger til; og er der vel Fordecl ved Agerdyrkningen, men kun snare liden, saa foretrækker dog den forsigtige Mand den Stilling, hvori Lidet er at vove, for den, hvori Tidsomstændighederne og Paalæg kunne pludseligt indvikle ham i Forlegenhedcr, han ei vidste at rede sig ud af. Derfor er her i Amtet langt storre Masse af rede Penge hos Huusmcend end hos Gaardmænd — en Erfaring, jeg har gjort i Anledning af Rigsbanksedlerncs