Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: L.C. Brinck-Seidelin
År: 1828
Serie: Fjerde stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 331
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
312
fiinnc anbringes her, hvortil der vistnok i den temmelig skov-
rige sydøstlige Egn er Lejlighed paa flere Steder.
Salts Tilvirkning af Tang har, som bekjendt, været cm
faa almindelig Næringsvej, at i ældre Docnmenter og Arnt
Berntsens Danmarks frugtbare Herlighed Salt er nævnet
blandt de forskjellige Landgilde-Species. Paa Amtets vestlige
Kyst inddriver ei Tang, men vel paa den østlige. Men denne
Næringsvej ophorte, indtil man i Krigsaarene ved de meget
hsie Saltprisec fik Lyst til atter at forsøge Saltvirkningcn.
Efter Hr. Professor Begtrups Beretning blev i Aarct 1808
paa Amtets sstre Kyst tilvirket henvcd looo Tsndcr Tangsalt,
03 der var da enkelte Mænd i Lyngsaa i Albek Sogn, som
solgte til Kjgbmeend i Aalborg 5 å 10 Tdr. Salt. Det
Kongelige Rentekammer segle og at fremme denne Industri-
green ved at lade Bjergcandidat Münster og Professor Beg-
trup i Sommeren 1808 bereise Kysterne, for at undervise Be-
boerne deri, og bemeldte Collegium bemyndigedes ved Kongelig
Resolution af 23de Iulii 1809 til at ubfættc Smaapræmier
for Saltvirkning. Det Kongelige Landhnusholdningsselsiab
tilstillede Lyngsaq Beboere, som Præmie, ct smukt Solvbæger,
fom bruges i Byen ved Brylluper og andre Højtideligheder.
Men det viste sig snart, at knn de uhyre Priser paa fremmed
Salt skaffede Bondens Salt Afsætning, saa nt nu meget fa a
Kystboere befatte sig med at virke Salt, saaledes i Albek Sogn,
Jjvoc det forhen især siete, nu kun 10 å 12 fattige Huusmænd
09 klin til Brug paa Kysten. Aarsagcrne anfsrest at dets
Tilvirkning forbrænder deres Kjcdler og Gryder, at der ei ind,
driver saa megen Tang som for, og at det medtager saa megen
Tid, som med bedre Fordccl knnde anvendes paa andre Arbei-
der. Tangsalt kan langtfra ei naae den indførte Salts Pri-
ser, da den vel fan bruges til dermed at salte Kjod og Fi-
stearter, som ikke have for megen Fedme, hvilke den dog bi;
brmgcr nogen Beeflhed, men Flest, Aal, Sild, m. v., udkræve
dobbelt Portion mod udenlands Salt. Iovrigt er den meget
hvid, og, som en Prove, der her ligger for mig, udviser, alde-
les ikke bedst at smage paa, og altsaa brugelig til Bord-Salt,
j Professor Bcgtrups Beskrivelse over Agerdyrkningen er om-