Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

320 givt maatte give forsget Indtægt; endelig fortjene vel de Kjob- ftceder, som kun ved Brænderi kunne bestaae, ci at conscrveres; de skulle være Handels, Fabrikers, Kunsters og Haandværkers Seede, og derved blomstre; og er det faa, at denne Kjsbsiæ- dcrncs Eenerct er til Skade for Len danske Stat, da fortjener den vel ci at opretholdes, thi underordnet bsr den være det Heles Del, hvortil ethvert Individ stal virke, eller og tillade at hans Handlinger ledes; desuden er det aldeles ikke vist, at Kjebstæderne vilde tabe ved Brænderier paa Landet naar Af- givterne bleve nedsatte for hine til det Beløb, som paalag, tes disse. Men aldeles vist synes det at være, at enten sinlde Land- brcendericr være tilladte, eller Forbudet saa strængt overholdt, at Brcenderic i Smug var umuelig, thi Folger af dette er: a, Kjobstædbrænderierne nedlægges, da de ci kunne brænde mod Afgivt, naar paa Landet brændes uden; hvoraf folger Tab for den Kongelige Kasse og for Kjøbstædsborgcre, hvilke lide større Skade, end om der mod lige Afgivt kunde brændes overalt.— b, Saalcenge denne Ncrringövei drives i Smug, ere Indret- ningerne flette, saalcdcs at Productioncn ci alene bliver uden Kraft, men og usund, og meget Korn spildes, saa at Produ- centens Fordeel ei er stor. — c, Den af Lovgiveren forbudne Handlings Udovelse er umoralsk: Bonden, der, medens han med den er sysselsat, er ængstelig, sky og løgnagtig, bliver let- teligen saalcdcs i sine øvrige Forhold. 27. Hvilke Dele af Landbruger fortjene, efter Local- og Cidoomstam- digheder, især Anbefaling? fortjener den animalske eller vegerabi- liske Production Forrriner? af den fsrste igjen enrcn G-væg- eller Faareavl eller Hesteopdræt? hvilke vexrex enten ril Sæd, Foder eller Handel kunne med meesk Fordeel dyrkes? D-t er forhen viist, at Landmandens Host efter et Medium giver kun 3£ Fold; dernæst at Omkostningerne ved Frembrin-