Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

 322 Tilfælde ved mange tredie Kjærv Havre, havde det været sor- declagtigere ikke at tage, thi det ene Fold er Udsæden, og det andet dækker kun Dyrknings-Omkostningerne; sial derhos sva- res Tiende efter Afgrøden, og Jordens Svækkelse tages i Be- tragtning, saa vil vel selv en Afgrøde, der giver 3 Fold, ikke stort være til Gavn for Dyrkeren. — Bedre at overlade Mar- kcn til O.væget, istedetfor til 2den eller Zdie Kjærv Havre; den vil da indeholde Muld til Oplosning, uaar den, mueligen un- dcr bedre Conjunctlirer for Kornafscrtning, sial indtages til Seed. Saadanne Foretagender som: Formindsielse i Arbeidshe- stenes Tal, Stude og Ksers Afbenyttelse til Arbeide, tyndere Udsæd, spare endog Productions-Omkostninger, og kunne ci noksom tilraades; klog Afbenyttelse af Tjenestefolkenes Arbeide, nt tage alt det Arbeide af Arbejdsdyrene, soin de kunne be- stride, at gjsre Gjodskcn saa frngtbrittgcnde som mueligt, saae reent Sædekorn, vælge blandt brugelige Kornarter dem, fom Jorden bedst frembærer, og hoste paa den mindst kornspildende Maade, cre og Foretagender, hvorved mere Korn vindes uden større Bekostning; endelig kan og saa stor Fordeel vise sig ved Anskaffelsen af bedre Agerdyrknings-Redstaber, Dyrkning af sjeldnere Kornarter eller Foderurtcr, Vands Afledning, sær, deles gode raae Jorders Opdyrkning m. v., at Udlægget eien- synligt maa betale sig. Jeg har i 18de Afdeling viist, at Amtets Bender have deres største Indtægt af Kreaturer, og at det er fuldkommen overeensstemmende med Local- og Tidsomstændigheder, at de skjænkc denne Green af Landbruget den største Omhu, kan ci undgaac en opmærksom Iagttager. I 10de Afdeling er viist, at Dronnittglnttd, Horns, og cn stor Deel af Venueberg, som og noget af Børglum Herred have betydelige Hedestrækninger og vidtløftige Udmarker, hvoraf den største Part henligger til Græsning, ligesom det Sydlige af Dronnittglnttd og Berg lu ill Herred, en Deel af Hvecbo og Hsterhan Herred have store Moser og Fcekjeer ; deraf folger: nt Landmanden kan fode flere Kreaturer om Sommeren end om Vinteren, og om Efteraa- ret salge Tillæg eller Slude og fede Kø er, hvis Plads i deres