Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

328 forundre nogen, da ikke endnu et halvt Seculnm er hcnruudet, siden Danmarks gode Genius lagde Roret i vor Frederiks Haand: Indtil da var han Bold for Andres Vilkaarlighed; ikke behøve vi at gaae langt tilbage i Danmarks Aarbsger, for at sinde den Sib, da Aristokratiet heel ubekymret saae Bonden omhyldet med Overtroens Taage, og da, ligesom hine hellige Fcedrc i Rom havde fundet deres Regning ved at und- drage Folkeflægterne Bibelens Sandheder, saaledes Adelsmand den ved sit velbesatte Taffel troede, at det bedst passede sig med hans Tarv, at hans Bonde blot ved en ringe Tankeevne var forsijellig fra Dyret; et Solglimt, som en 4de Frederik lod skinne paa Bondestanden, maatte flygte blandt mørke Taagcr under 6te Christian; dog vel vs! at hine Tanger cre forsvnud- ne, og Solen nu skinner klar; men Planterne cre endnu ei forberedte til aldeles at kunne gjennemvarmes af den. Nei! vi kunne ikke undres over, at Bondestanden endnu stedse svce- vcr i Frygt for at lide Uret, og at han, for at undgaae den, er listig og flyer fortroligt Forhold med sine indbildte Pla- gere, og naar saadanne Vaaben ei længere kunne nytte ham, han da, utilgjcengelig for FornnftgrUnde, tager cn fast Stil- ling, og paastaaer, liig faa mangen Verdens Stormand: "pro ratione voluntas!” — Men dette gjor, at han vanskeligen kan virkes paa. — Veien til at ændre dette Onde er vistnok ei kort, thi den maa begynde med Ungdommen. Dette har vo- res vise Rcgjering antaget, og sat Skole,Underviisningen paa cn bedre Fod; den livfulde og derfor af Bornene selv yndede indbyrdes Underviisning vil have velgjorcndc Folger, gymna- stiske øvelser vilde ligeledes give Drengens Characteer Mun- terhed og styrke Legemet, og Underviisning i Haandarbcide, som han under Kreaturernes Vogtning kunde udove, vilde tid. Ugen vænne ham til Arbeidsomhed, og ndbrcde Huusflid blandt Mandfolkene. 2(t hans Indsigt i Landvæsenet endnu er højst mangelfuld, bor ligcsaalidet undre os, da forst den senere Land- bolovgivning har gjort ham det mncligt, at have et godt Jord- brug. Ieg har viist, at her dog er gjort nogle Fremflridt, men desuagtet er her vel hos Bonden ikke et eneste i enhver Henseende fuldkommen godt Iordhrng, fom kan afgive lysende