Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: L.C. Brinck-Seidelin

År: 1828

Serie: Fjerde stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 331

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 348 Forrige Næste
25 Dopper, som ofte forefindes i betydelig Mængde paa Siderne af hinanden, blot adsiilte ved 4 L 8 Alen hsie Sandbanker, med tynd lyngbcgroet jordskorpe, af samme Brede, hvilke kaldes Rimmer. Disse Dopper og Rimmer strække sig i flere tusinde Alens Længde parallele med Kysten, saa at det er øjensynligt, at Havet har flaaet fine Bolger op mod disse Rimmer, som her en Tid have udgjort Landets Kyst. Rim- men er Havsand, og den forstyrrede Vegetation, som Doppen bestaaer af, forekommer mig at være Ssplanter, dog kjendes og Rodder og Blade af Birk, hvilke da vist maae være op, voxne i den forstyrrede Havvegetation og senere cre sdelagte. Hvad Iorden8 Desiaffcnhed angaaer, da er Sandhed hvad Hr. Kammerraad og Landinspecteur Iuel for mig har yttret: "Det er næsten ikke mneligt, at specificere alle de forx sijellige Blandinger, Amtet har, ligefra den bedste Muld, lecrblandede Iord og Eng, som jeg har forefnndet det pas, sende at taxere til 20 mod den til de nye Matriculeriugs, Taxationer befalede Norm, og indtil de allerringeste Agre = 1, og Grønninger, som man dog endnu i Klitsogncne flane, c- 4, hvilke næsten bestaae af Graariis, og som alle ligcsaa hyppigen afvexle i Godhed, som der er den mindste Forfliel j Hcldningen eller Beliggenheden af Jordsmonnet." Da Beliggenheden, som for ommeldt, er mecst afverlende i Dronninglund Zerred, paa de sydligste Egne nær, ven, neberg og det sydlige af Zorns Zerred, saa findes og her ten sto-rste F-orsijel paa Jorder. Som almindeligst Blanding kan dog ansees Gås Tommer dyb graa Muld med grant og sort Sand indtil en Tredjepart. Ikke saa mange Jorder, — sijsndt ci faa, men i disso Egne altid bakkede — ere leerblandede med en Tredjepart Muld og to Trcdieparter Leer i 8 Tommers Dybde. Hine Iorder hvile mecst paa rodt Sand, disse paa dyb,, guul Leer, hvilken bog igjcn har Underlag af Qvceg og rødt Sand; men under ben rede Sand, ofte dybt under samme, træffer man i Almindelighed en lysere Sand, lüg Havbunden, fom