Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

28' for er anfsrt under det skarpe Jordstrsg, men hvoraf de Syd for Sæby 2Gi liggende Steder, som mcest høre til Ha, ven Gods, har ret gode, dog sine Steder, formedelst Under- lag af qvecgagtigt Sand, noget kolde Jorder. Derfra kommer man til det østligere Vokstrup Sogn, hvis sydlige Deel er af lige Beskaffenhed med det sydlige Horby, men i hvis nordostlige Deel Sandet faner aldeles Overhaand, og Underlaget er rsdt Sand, som paa Hoved, gaardcn Seebyegaard — hvortil alle Sognets Beboere ere Fæstebønder — nærmer sig til Ahl; hvorimod en Deel af de til Understed Sogn si-dende Jorder.ere lcerblandede med Mer, gel-Underlag. De af Volstrnp Sogn og Havet indslnttede Sæby Kj§b, stads,Jorder besiaae af Strandsand, som ved lang Cultur ere blcvne muldblandede. Sonden for det før beskrevne Torslev Sogn ligger Skæve Sogn, her er deels Muld med Underlag af guult og rsdt Sand, deels lcerblandet Sand med Leer/Underlag, og paa Hovcdgaarden DybvadS Marker er Underlaget ci fri for Ahl. Engene ere meget vande og sumpige, med lys Dynd eller Mudderbund. Fra Skæve kommer man til Hellevad Sogn, hvor der sindes gode Mnldjorder, ved Sidsn af strax sandige. Helle- vad By har her de bedste Marker; Underlaget er oftest rødt, sjcldnere hvidt Sand, stundom Qvecg, men andre Steder igjen er Mulden meget dyb. Lcmb Mark, som staaer hoit i Hartkorn, er kold med graaagtigt Leer i Underlag. Dronninglnnd Sogns nordlige Fjerdinger Dorfs og lPrsaa, som knnne siges at udgjere den sydligste Deel af Højlandet, cre skarpe, med overvægtigt Sand, overalt rodt eller gruset Underlag, og sine Steder ovcrflsict af Sandflugt; dog gjsr noget af Dorfs Fjerdings sydlige Deel og Orsaa Fjerdings østlige Deel herfra Undtagelser, f. Ex. Skjellet, Kokkenborg og Revdal. Nord for ommeldte Volstrnp Sogn ligge de bakkede Sogne Undcrsted og Karnp; det forste har i Almindelighed muldet, stUNdom mcd Leer blandet, Jordsmon, og Underlaget