Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: L.C. Brinck-Seidelin

År: 1828

Serie: Fjerde stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 331

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 348 Forrige Næste
43 Sogn har nogle opblæste farlige Rimmer og Sandbrinks, som man endnu ci ganfle har kunnet dæmpe. Sognene Lcrup, Skræm og Broust har og Sandflugt, den sidste i Norresxe So, men som er dæmpet. Med Hensyn til Opgivelsen af forsijellige ikke dæmpede Klitters Størrelse, bor det bemærkes, at disse ere megen For- andring underkastede, i det Stormen henhvirvler store Parter fra en Mile til en anden, og alt dæmpede Klitter ved Kysten ofte modtage Tilsætning fra Havet, som med h§ie Vande opskyl- ler Sandet, der opdynger sig mod Havbakkerne, og naar det er blevet tørt, henfygcr i de mange smaa Slange i Havklitterne. Milernes Flytning steer almindeliZviis fra Sydvest til Nordost, som er frygteligt for de frugtbare Sogne bag Tranum og Hune Sandflugter, hvor den største Aarvaagenhed derfor udkræves; men er as mindre udstrakt Virkning i Raaberg og Skagen Sogne, hvor aarli^en en stor Mængde »beplantet Flyvesand velter sig ud i Kattegat; saaledes er i Skagen Sogn Stokkcmi, len, Sosandblier, Tosig og Kirkesandblier nn for største Delen begravede i Bølgerne. Men i Stedet for Ve Sande, Kattegat veldædig modtager, kan Vesterhavet fjendsi opkaste andre. Man- ge Steder have vel i Fortiden frngtbare Afgrøder dækket Mar- kerne, hvor nu Sandflugten udbreder sit evig hvide Klæde. Om Jorder ved Tranestedcrne, nær Skagen, vide vi det med Vished. Der tvinger Sandfingten ci sjeldent Bonden til at flytte sin Hytte, og dog flyer han ci disse sørgelige Egne! ”Ne~ scio, qva nalale solum dulcedine cunctos trabit.” At Ska< gen og Raabjerg Sogne have udgjort beboede og dyrkede Mar- ker, før den Naturbegivenhed indtraf, der dannede de frygtelige Miler, kan sees deraf, at de ældste Gravnrncr, med brændte Been, der ere fundne; Museumct for Oldsager eicr Levninger af Metal, og Steen - Vnabener herfra. At erfare disse Vaabe« ners 2Elde vilde være hoist underholdende, da deraf kunde sees naar hiin Naturbegivenhed har snndct Sted. I Horne Sogn — Iyllands nordvestligste — har man viist mig det Sted, hvor cn heel Bondeby skal vcere indfygct, hist og her har Stormen blottet Rudera af Mnnrsteen, Pottcflaar, Icrnstumper m. v. Mærkeligt er det, at hvor her dybt under Sandflugten et tæt