Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: L.C. Brinck-Seidelin
År: 1828
Serie: Fjerde stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 331
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
44
Presset Muldlag er fundet, der er atter under dette Sag fundet
lose Sande, som for mane have opvækket sig af Havet, med
mindre det dybere Sandkag har i Fortiden udgjort Havets Bnnd
paa samme Sted.
Disse Egne ere vistnok mærkelige, men sandelig de ere sor-
gclige. Man vandre paa Strandbreden, som fyrer til Skagen!
Fra den 3 Mile lange Kyst seer man kim til Venstre det store
Ocean, som ruller sine skummende Bolger op for vor Fvd, og
til Hoirc de hvide Bakker, hvor Vinden piber i det lange blaa«
lige Klittag; ikke en eneste Hytte, ikke en eneste Plovfure vid-
ner om, at Mennesker boe i disse Egne; ak nei I Doden har
1)cc trykt sit stempel paa mangen stakkels S-emand, medens
hans Kone vg Venner hjemme talte Dagene til hans Hjem/
komst; thi Vrag ligger ved Vrag paa den yde Kyst, og kun siri,
gende Maager kredse sig om de sorte Stavne, som halvt ere
nedborede i Sand. Pil man, længselfnld efter kjærere Gjen,
stande, gjennem Klittag og Marhalm, trænge sig op paa Klit-
tens Ryg, da seer man ofte Strækninger af sneehvide Miler,
der, uhyre i Omfang, kneife i sørgelig Pragt. Ikke er det den
snart hensmcltede Dintersnee, der dækker disse Flader, nei!
Foraaret vil ci smykke dem med et eneste Græsstraae, og deres
Beplantning overstrider Mennefiekraft. Moder jeg da endelig
en Fisker, og vil opmuntre mig ved Samtale med ham, da
gyser jeg, ved at bemærke hans Længsel efter Skibbrnd og Brag,
eller jeg dybt mcm r-res ved Fortællingen om de sorgelige Tildra-
gelser, disse Kyster have været Vidne til. Henimod Skagen
ligger Byens forrige Kirke, som Sandflugt har forstyrret, rundt
omgiven af Flyvesand, men paa den ene Side har Stormen
bortfort Kirkegaardenö ovre Jordlag, og Dødningehoveder og
Menneskebeen ligge oinstrocde paa Sandet, dem en utaknemme-
lig Efterslægt stundom stal bringe i Handelen.
Dog, jo sørgeligere Egnen er omkring Skagen, destomere
overraskes man, uaar man naacr Byen, og seer der midt i
Klitten en Have og en Plantage, hvor flere Sorter Træer kap-
pes i frodig Vært og med tætte Kroner udbrede Skygge; man
glemmer alt ved Hieblikkcts Nydelse, og kan ei andet end glæde
sig ved den Mand, som dannede sig en hyggelig Bolig i Dan-