Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: L.C. Brinck-Seidelin

År: 1828

Serie: Fjerde stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 331

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 348 Forrige Næste
44 Presset Muldlag er fundet, der er atter under dette Sag fundet lose Sande, som for mane have opvækket sig af Havet, med mindre det dybere Sandkag har i Fortiden udgjort Havets Bnnd paa samme Sted. Disse Egne ere vistnok mærkelige, men sandelig de ere sor- gclige. Man vandre paa Strandbreden, som fyrer til Skagen! Fra den 3 Mile lange Kyst seer man kim til Venstre det store Ocean, som ruller sine skummende Bolger op for vor Fvd, og til Hoirc de hvide Bakker, hvor Vinden piber i det lange blaa« lige Klittag; ikke en eneste Hytte, ikke en eneste Plovfure vid- ner om, at Mennesker boe i disse Egne; ak nei I Doden har 1)cc trykt sit stempel paa mangen stakkels S-emand, medens hans Kone vg Venner hjemme talte Dagene til hans Hjem/ komst; thi Vrag ligger ved Vrag paa den yde Kyst, og kun siri, gende Maager kredse sig om de sorte Stavne, som halvt ere nedborede i Sand. Pil man, længselfnld efter kjærere Gjen, stande, gjennem Klittag og Marhalm, trænge sig op paa Klit- tens Ryg, da seer man ofte Strækninger af sneehvide Miler, der, uhyre i Omfang, kneife i sørgelig Pragt. Ikke er det den snart hensmcltede Dintersnee, der dækker disse Flader, nei! Foraaret vil ci smykke dem med et eneste Græsstraae, og deres Beplantning overstrider Mennefiekraft. Moder jeg da endelig en Fisker, og vil opmuntre mig ved Samtale med ham, da gyser jeg, ved at bemærke hans Længsel efter Skibbrnd og Brag, eller jeg dybt mcm r-res ved Fortællingen om de sorgelige Tildra- gelser, disse Kyster have været Vidne til. Henimod Skagen ligger Byens forrige Kirke, som Sandflugt har forstyrret, rundt omgiven af Flyvesand, men paa den ene Side har Stormen bortfort Kirkegaardenö ovre Jordlag, og Dødningehoveder og Menneskebeen ligge oinstrocde paa Sandet, dem en utaknemme- lig Efterslægt stundom stal bringe i Handelen. Dog, jo sørgeligere Egnen er omkring Skagen, destomere overraskes man, uaar man naacr Byen, og seer der midt i Klitten en Have og en Plantage, hvor flere Sorter Træer kap- pes i frodig Vært og med tætte Kroner udbrede Skygge; man glemmer alt ved Hieblikkcts Nydelse, og kan ei andet end glæde sig ved den Mand, som dannede sig en hyggelig Bolig i Dan-