Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

45 marks SiberKn. Han og hanS Colleger vise nfortrødcn Flid for at vedligeholde de gamle Plantninger i Klitterne og anlægge nye. De Værter, som bruges her, ere Klittag, arimdo arenaria, Pg Marhalltt, Ely mus arcnarins. Det er noksom bekjcndt, men for Fnldstændigheds Skyld maa jeg gientage det, at disse Planter ere fortrinligen skikkede til Flyvesands Standsning. Begge vore de villige« i den loseste Flyvesand: Klittag med sine 20 til 30 Alen lodret nedstigende R»dder, og fin tykke Bust, der voxer frodigere, jo mere Sandet lægger sig op mod den; Marhalm med sine siraal-bende Rodder, der har det Fortrin for him, at den i betydelig Omfang fæster Sanden, men deri- mod maa staae tilbage, i Henseende til Toppens Størrelse og Styrke. Det er saare mærkeligt, at naar Klittag-Busten har givet Sauden Muld ved sine henvisnede Blade, og saalcdcs har sat den istand til at frembringe nyttige Værter, da gaaer den ud; en Omstændighed, som kun derved kan forklare^, at alene det ublandede Land giver den Næring, hvilken den da indsuer gjeuucm sine Blade eller gjennem Roden, der naaer ned i San- den, hvor den Beholdning er af Regnvand, som Sol og Lind ei har kunnet fortære, men at den derimod ei kan taale det Vand, som har absorberet vegetabilste Substantscr, og som den ovre Rods smaac Sidctrævler ville finde om Busten, uanr den nøgen Tid har sinnet, uden at faae nyt Omlag af tilblæst Sand. Ogsaa findes her i Klitterne Havtorn, Ijippophac Rhamnoi- des; især har jeg sect mange af dem i Tornby Klitter, hvor de paa dc hoie hvide Bakker give, med deres mange gule Bær, et usædvanligt Syn. Paa de lave Klitter findes og salix arenaria. Imidlertid plantes de to sidstnævnte Arter ikke her for nærvæ- rcnde Tid; hvorimod man dækker smaae opblæste Huller med Grsnningstoro, hvor saadanne haves, og da dette sædvanlige« er mere inde i Landet, er og Transporten da med Klittag og Vipper bcsvcerlig. Dækning af Tang, til at holde Væde ved Plantninger, og forhindre den nedlagte Sæds Bortførelse af Vinden, cr og bru- gelig i Klitter, der have nogen L«, da ellers Tangen ei vil blive liggende. Det er ei faa Planter, der kunne voxe i Flyvesand.