Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

59 Niers Ordre, r 1807 afholdte Landvæsens, Commissions Mode, hvorved siulde udfindcs Mosens Besiaffenhed og de private Eien, dommes Udstrækning i samme, antoges, at Udkantens Torv, som befandtcs los og svampagtig, var almindeligcn knn 2 Alen dyb, hvilende paa Sandbund. Imidlertid gjorde denne Com, mission ikke jnst meget for at komme efter Mosens Besiaffenhed, da den næsten lod sig være nok, fra Sandatbjcrget, som reiser sig Nordvest i Mosen, at see hen over den vaade Flade. Vist, nok har Vildmosen været Havbund. Mueligen er Torven fa- siere længere inde i den; men da en stor Deel af Ryaas Vande fra Nord strømmer ud i den, saa er den omgiven af vaade Enge og, i det mindste i Udkanten, gyngende Kjær, saa at Midten er utilgjængelig, undtagen i strænge Vintere, og da kunne ingen Undersøgelser finde Sted. Den deri voxende Græs- art er meget lang og nf den Besiaffenhed, at den, endog midt om Vinteren afsiaaren, er tjenlig Foder for Kreaturerne, hvil- kct kom vel tilpas i den fodertrange Vinter 18£|, da flere tu- sinde Læs bjergedcs og hjemførtes midt i Vinterens Haardhed. Hvor der kan graves Torv, findes ofte Levninger af Birke. Der har for over 60 Aar siden af Hammelmoses Eier været plantet Birk og Bog, men de unge Træer cre udgaacdc og bort- stjaalne. Lidt smaat Krat findes endnu. Multebær samles her, men ei i Mængde, og nogle Urhons opholde sig i Mosen; den har ogsaa været Opholdssted for Ulve, der endnu for 50 Aar siden siges ei ganske at have været udryddede. I Mosen opkommer stundom Brand, ved at Svovlstofgas gjenneintrænger den, og det i saadau Grad, at den i en Frastand af 4 Mile har viist sig for mig af megen Bclydenhed og Udstrækning; mindes jeg ret, var det 1818. Fra dens sydøstlige Kant lober Lind- holms, 2la ud i Liimfjorden. Da Mosen man indeholde en uhyre Mængde Torv, da der til samme grændse vidtløftige Enge, har man foreslaact hiin Aaes Udvidelse til en Canal; et Foretagende, som naar dermed forenedes mindre Canaler fra Mosens Midte, og især om man derhos knude træffe brugbare Materialier for Teglværk, Pottemageri o< s. v., vilde være meget nyttigt. Som Sjeldenhcd er at mærke, at man aldeles ikke er enig