Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

,66 til den 20bc daglig Varme 20 til 24 Grader; men hver Nat F-rost. Overordentlig hede Sommere vare i den henrundne Deel af dette Aarhundrede 1808, 1814, 1819, 1826. I 1819 havde vi her fra 22de Juli 20 til 25 Graders Varme i Skyg, gen, indtil at den 16de August stcerk Tordenvejr og Regn, blån, det med Hagel og Iisstykker, endte den trykkende Hede. An, gnst Manned plcicr at være regnfuld, til Skade for Hosten. Om Sommeren staaer Vinden oftest i Vest, Sydvest og i Nord, soin da giver Nattefrost. Af Efteraarsmacmederne er September, de fsrste 3 Uger, sædvanlige« tør, fa a at den sildige Host ofte er den heldigste; October og November ere fludfulde, kolde og stormende; Frost og Snce indfinde sig da; den 2den October 1817 faldt saa megen Snee, at Kjcervene, som mange Steder, formedelst det urolige Vcir med Hagel og Regn, der sluttede September, endnu stode ude, skjultes deraf. Vinden i denne Aarstid er almindeligcn fra Sydvest og ei sjeldent fra Syd. Som Folge af det ved nordlig Beliggenhed anlediqede Klima med stræng Vinter og sildigt indtrædende Foraar, bliver Ploining sjeldent muelig for med 2(pril Maancds Begyndelse, ja stundom, s. Ex. 1818 og 1820, forst midt i April, dog isig og 1825 mod Udgangen af Marts Manned. Herefter rettcr sig det øvrige Markarbejde; dog er det almindeligst, at Bonden til Midten af April er færdig med Havresæden og Hovedgaardseiercn til April Maaneds Udgang; Gjodsken udfores da; man vender Bygfaldcn, og hiin har i Almindelighed tilsaaet midt i Mai, denne inden Juni Maaneds Begyndelse. At side Jorder og de enkelte lerede, hvor Vinterfngtigheden seent synker, ikke saa tid, ligen kunne blive bearbejdede, er en Selvfølge. Hehesien pleier at indtræffe midt i Jnli; og i August begynder Kornhesten. Dette er nok ei sildigere end i de sydlige Provindser, og saalcdes synes det at Sæden her behøver kortere Tid til at modnes; hvilket Solens stærkere Indvirkning i Sandjorden, og mueligcn forøgede Styrke, formedelst det omliggende Hav og de mange hvide Iordstrækninger, foraarsager. Naar Hesten er begyndt, da anstroengcr den ellers langsomme Vendelboer sig saalcdes, at