Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: L.C. Brinck-Seidelin

År: 1828

Serie: Fjerde stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 331

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 348 Forrige Næste
næsten i ethvert Søgn laae adskillige Bondergaarde omkastede. 211 Laderne da vare tomme, befordrede dens ødelæggende Virkning. Endvidere er at mærke Stormene: Den 25de Dccbr. 1824, fra Syd: Kl. 11 stod Barome- trct 30 Gr. over ustadigt, og inden Kl. 12 stecg til 43, men den lagde sig ganske og afløstes af umandelig Regn; derilnod var denne Storm mere orkanagtig paa de hollandske og franste Kyster. Den 14de Iannar 1827, fra Nord: Om Aftenen Kl. 5 var Barometret steget til 47 Gr., og Uveiret kom plndseligen, men ei med den Styrke, som i nogle sydligere Egne; Kl. 6 var det faldet til 40, Kl. 7 til 31 og Kl. 8 om Aftenen til 21 Gr. Denne Storm ledsagedes af Sneefog. Vestlige Vinde cre meget skadelige for Landet; om Vinteren blotte de Rugens speede Rod paa de sandige Marker, om Vaa- ren forstyrre de den nylig saacde Havre, og om Sommeren af, svide de Græsmarken, og paa Kornmarken knække Straaene. Dette var især Tilfældet 1827, da en vedvarende Blæst, meest fra Vest, fra 4de til 12te Juli paa de sandige Iorder rykkede Rugens Redder lyse, som en forcgaaende Regnskyl havde blot, tet, og paa de stærkere Iorder — men hvoraf de fleste ligge nbe- styltede mob Vesterhavet — knækkede Straaet; san at medens Landmanden i de fleste af Danmarks Egne glædede sig til yppcr- lig Hest, maatte Vcndclboeren see sit Haab saa ganste glippe. Visselig er Stormen en grusom Svøbe for Vendsyssel; og vederqvæger stnndom om Foraar og Sommer en Regnbyge vor Mark, saa er Stormen strax rede til at bortdrive Regnskyerne og tørre Iorden. Denne er vel endog dens meest ødelæggende Virkning; thi hvad hjelper selv den frngtbarcste Jord, uaar den ei har Væde, hvori de animalste og vegetabilste Snbstantser knnnc oploscs, og derved blive Næring for Planterne. Lad Landmanden end nok saa flittig gjode sin sandede Mark, saa vil dens Afgrøde dog blive maadelig, naar Regn ei gjenuemvæder Jorden. De vestlige Vinde afpidske Træernes smaae Grene, og tvinge i den Grad gamle Træer, at de enkelte Levninger af Skov i det nordlige Vendsyssel: ved Baggcsvogn, Odden, Bo- gesied og Eskjcr, samtlige vende deres Toppe fra Vest og ned-