Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: L.C. Brinck-Seidelin
År: 1828
Serie: Fjerde stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 331
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
næsten i ethvert Søgn laae adskillige Bondergaarde omkastede.
211 Laderne da vare tomme, befordrede dens ødelæggende Virkning.
Endvidere er at mærke Stormene:
Den 25de Dccbr. 1824, fra Syd: Kl. 11 stod Barome-
trct 30 Gr. over ustadigt, og inden Kl. 12 stecg til 43, men
den lagde sig ganske og afløstes af umandelig Regn; derilnod var
denne Storm mere orkanagtig paa de hollandske og franste
Kyster.
Den 14de Iannar 1827, fra Nord: Om Aftenen Kl. 5
var Barometret steget til 47 Gr., og Uveiret kom plndseligen,
men ei med den Styrke, som i nogle sydligere Egne; Kl. 6
var det faldet til 40, Kl. 7 til 31 og Kl. 8 om Aftenen til
21 Gr. Denne Storm ledsagedes af Sneefog.
Vestlige Vinde cre meget skadelige for Landet; om Vinteren
blotte de Rugens speede Rod paa de sandige Marker, om Vaa-
ren forstyrre de den nylig saacde Havre, og om Sommeren af,
svide de Græsmarken, og paa Kornmarken knække Straaene.
Dette var især Tilfældet 1827, da en vedvarende Blæst, meest
fra Vest, fra 4de til 12te Juli paa de sandige Iorder rykkede
Rugens Redder lyse, som en forcgaaende Regnskyl havde blot,
tet, og paa de stærkere Iorder — men hvoraf de fleste ligge nbe-
styltede mob Vesterhavet — knækkede Straaet; san at medens
Landmanden i de fleste af Danmarks Egne glædede sig til yppcr-
lig Hest, maatte Vcndclboeren see sit Haab saa ganste glippe.
Visselig er Stormen en grusom Svøbe for Vendsyssel; og
vederqvæger stnndom om Foraar og Sommer en Regnbyge vor
Mark, saa er Stormen strax rede til at bortdrive Regnskyerne
og tørre Iorden. Denne er vel endog dens meest ødelæggende
Virkning; thi hvad hjelper selv den frngtbarcste Jord, uaar den
ei har Væde, hvori de animalste og vegetabilste Snbstantser
knnnc oploscs, og derved blive Næring for Planterne. Lad
Landmanden end nok saa flittig gjode sin sandede Mark, saa vil
dens Afgrøde dog blive maadelig, naar Regn ei gjenuemvæder
Jorden. De vestlige Vinde afpidske Træernes smaae Grene, og
tvinge i den Grad gamle Træer, at de enkelte Levninger af
Skov i det nordlige Vendsyssel: ved Baggcsvogn, Odden, Bo-
gesied og Eskjcr, samtlige vende deres Toppe fra Vest og ned-