Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: L.C. Brinck-Seidelin

År: 1828

Serie: Fjerde stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 331

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 348 Forrige Næste
69 lude mod Ost; ja i de vestlige Udkanter af disse Skove danne de krogede og mosbegroede Træers Toppe ligesom skakke Tage, og ingen Gren vover at kneise op over de andre. For Sandklit- terne er Stormen hoist ødelæggende, da nye Plantninger forstyr- rcs, de gamle idelig maae vedligeholdes, for at de lose Sande et skulle henfores paa de dyrkede Marker, og Vestel havet taster nye Sande op paa do gamle Klitters Sider. Blæst ledsager ofte Sneen, eller reiser sig naar Snee nylig er falden og ligger los paa Jorden. Herved skeer det, nt de hole Marker blottes for Snee, mcdenö den lægger sig i store Masser i Dalene. Paa sine Steder lider da Rugen af Barfrost, me- dens den paa disse raadner under den langt ud paa Foraaret liggende Snee. Heraf folger og, at ved pludselig To Anerne hæve sig, oversvømme Enge, bortdrive Broer og gjore Veicne ufremkommelige, f. Er. i Vinteren 1826-27. Men et Gode medfører dog Blæsten, nemlig at Kornet aldrig mangler Bevee- gelse, og Duggen paa Straaet tidligcn paa Morgenen aftørres — hvorved Kornet bevares for Sygdom. Ikke blot Stormen drager fra Vesterhavet ud over Landet, men ogsaa Tanger, som her kaldes Zavguser. De indtræffe om Sommeren, cre altid forbundne med Kulde, og folge ofte paa de varmeste Dage, san at den Fremmede, der en deilig Som, merdag begav sig paa en Spadseregang, ofte til sin Forundring pludseligcn vil see sig indhyllet i en vaad tyk Taage, som gjen, ucmtrænger ham med Kulde cg besværer hans Aandedrcet. Disse kolde Havguser, som kolde Ncetter paafolge, maae n-dvendigen være fladelige for Vegetationen, men især paa de Marker, som ligge nærmest Havet, hvor derfor svangt Korn ofte sees. Bog- hveden, hvis Dyrkning vilde være saa gavnlig, som et af de faa Midler til at forbedre de ringe Jorder, vil sjeldent lykkes; hvil- ket, som Folge af Havgnscr, gjelder øm flere Sccdearter og Foderurter. For Haven ere de ufordragelige; thi kjælne Bust- verier kunne et taale dem, og en smuk Blomsterflor bliver uinnelig. Dog er det unægtellgt, at Havguserne tabe deres Styrke, som de fare frem over Landet, og at Stormene tørne mod de hoie Bakker, som strcekke sig igjcnncm en Dttl af Laudet, i en