Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: L.C. Brinck-Seidelin
År: 1828
Serie: Fjerde stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 331
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
69
lude mod Ost; ja i de vestlige Udkanter af disse Skove danne de
krogede og mosbegroede Træers Toppe ligesom skakke Tage, og
ingen Gren vover at kneise op over de andre. For Sandklit-
terne er Stormen hoist ødelæggende, da nye Plantninger forstyr-
rcs, de gamle idelig maae vedligeholdes, for at de lose Sande et
skulle henfores paa de dyrkede Marker, og Vestel havet taster nye
Sande op paa do gamle Klitters Sider.
Blæst ledsager ofte Sneen, eller reiser sig naar Snee nylig
er falden og ligger los paa Jorden. Herved skeer det, nt de hole
Marker blottes for Snee, mcdenö den lægger sig i store Masser
i Dalene. Paa sine Steder lider da Rugen af Barfrost, me-
dens den paa disse raadner under den langt ud paa Foraaret
liggende Snee. Heraf folger og, at ved pludselig To Anerne
hæve sig, oversvømme Enge, bortdrive Broer og gjore Veicne
ufremkommelige, f. Er. i Vinteren 1826-27. Men et Gode
medfører dog Blæsten, nemlig at Kornet aldrig mangler Bevee-
gelse, og Duggen paa Straaet tidligcn paa Morgenen aftørres
— hvorved Kornet bevares for Sygdom.
Ikke blot Stormen drager fra Vesterhavet ud over Landet,
men ogsaa Tanger, som her kaldes Zavguser. De indtræffe om
Sommeren, cre altid forbundne med Kulde, og folge ofte paa
de varmeste Dage, san at den Fremmede, der en deilig Som,
merdag begav sig paa en Spadseregang, ofte til sin Forundring
pludseligcn vil see sig indhyllet i en vaad tyk Taage, som gjen,
ucmtrænger ham med Kulde cg besværer hans Aandedrcet. Disse
kolde Havguser, som kolde Ncetter paafolge, maae n-dvendigen
være fladelige for Vegetationen, men især paa de Marker, som
ligge nærmest Havet, hvor derfor svangt Korn ofte sees. Bog-
hveden, hvis Dyrkning vilde være saa gavnlig, som et af de faa
Midler til at forbedre de ringe Jorder, vil sjeldent lykkes; hvil-
ket, som Folge af Havgnscr, gjelder øm flere Sccdearter og
Foderurter. For Haven ere de ufordragelige; thi kjælne Bust-
verier kunne et taale dem, og en smuk Blomsterflor bliver
uinnelig.
Dog er det unægtellgt, at Havguserne tabe deres Styrke,
som de fare frem over Landet, og at Stormene tørne mod de
hoie Bakker, som strcekke sig igjcnncm en Dttl af Laudet, i en