Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

79 Man har spaact, at smaae Parcellister maatte gaae til Grunde i Misværts Aar, men ogsaa dette modsigcr Erfaring; thi i Vinteren 1826-27 leed vistnok mange Parcellister Ned, og for dem, der skttlde leve af Arbeide paa fremmed Lod, var ci Arbeide at faae i en Vinter, hvori hartad intet var at ud, tærske; men Gaardmandcns Forfatning var ci bedre; hostede han noget, da blev det dog forlidet, thi her var Tjenestefolk at underholde, og mange Byrder at 6ære. — Parcellisten op, rettede snart sit Tab, og det lidet Jordbrug var let at ordne, men flere Aar ville gaae hen, fyr Mængden af Gaardmæud faacr Besætningen i Orden, og Gjodskcn i tilbørlig Mængde. Gjernc tilstaacr jeg, at Huse nden Jord, og at Parcel, ter, der ere saa store, at de kræve Hestchold, uden at kunne give tilstrækkeligt Arbeide for et Par dygtige Heste, ikke give stadigt Ovcrsind; hine fordi der gjsrcs Regning paa uafbrudt Arbeidsdygtighed hos Eierne, disse fordi Hestene ere relativ for kostbare, og naar Jorden ci frembærer gode Afgrøder, skille Dyrkerne aldeles ved Overskud- eftersom Hestenes Underholdning noder dem til at bcsaac den meste Jord med Havre. — Men er der en Iordlod til Huset, saa at Eieren ci maa forsmægte, fordi Sygdom sætter ham ud af Stand til at tjene Dagleie, eller fordi Alderdom vel bersver Jorden hans Arbejdskraft, men skjcnker den Sønnens eller Slægtningens, til hvem den skal gaae i Arv; er denne Iordlod ei større, end at Parcelli- ften kan behandle detl med Hakke og Spade og har Arbeids- kraft tilovers for fremmed Jordlod;-hærsker der Hnnsflid, som her er almindelig blandt Qvindekjonnet, og ndoves i Tider, da det egentlige Markarbeide maa hvile, saa kan jeg ci see rejterc, end at ogsaa smaae Parceller give rccn Vinding for Nationalformncn. — Ja endog de smaae Parceller, som drives ved egne Heste, ernære ci sjeldent deres Dyrkere ved Konens Huusflid, og Bifortjcncste ved Kjorsler. — Ofte holde Naboer hver een Hest, som de da bruge samlede. — Hornqveeg til Ar- beide vilde meget forege Overstnddct ved Parcellistens Jord- brug. — Ligesna have de storre Parceller, som give fnldt Ar- beide for et Par Heste, en Nationalformncn nyttig Størrelse; thi almindeligviis giver Prodnctiouen her Oversind, og selv i