De stalaktitiske Mineraler fra Ivigtut

184 O. B. Bøcgild. Med Undtagelse af de ovenfor under Stk. 7 beskrevne Forhold, der kun spiller en forholdsvis underordnet Rolle for de agatagtige Lags Bygning, udgør disse overalt en enkelt Generation; de Proses- ser, der har givet Anledning til disses Dannelse, har næsten overalt virket uden Afbrydelse. Efter at de agatlignende Lag var dannede, har der i de fleste Hulrum afsat sig krystallinsk Thomsenolit, ofte i Form af meget smukke og klare Krystaller, der i Modsætning til andre Thomsenolilkrystaller er absolut farveløse. Der er aldrig fun- det Spor af noget andet Mineral end Thomsenolit indenfor de agat- lignende Lag. Det vil efter det foregaaende være øjensynligt, at der her i disse Dannelser foreligger en bestemt Serie, nemlig; (1) krystallinskThom- senolit, (2) agatlignende Flusspat og Thomsenolit og (3) krystallinsk Thomsenolit. De tre Led er saa konstant sammenhørende, at de ogsaa genetisk maa staa i Forbindelse med hinanden. Hvorledes og hvorfor disse Mineraler er afsatte paa denne Maade, er det mig umuligt at finde nogen virkelig Forklaring paa. Det er f. Eks. van- skeligt at tænke sig, hvorfor den Opløsning, hvoraf Mineralerne er dannede, overalt har været saaledes beskaffen, at den har afsat Be- standdelene netop i den nævnte Orden, og endnu mere gaadefuldt er del, at kun det midterste Led, nemlig det, der overvejende udgøres af Flusspat, er blevet agalagtigl, mens Flusspaten, med ganske ube- tydelige Undtagelser, ikke er afsat i krystallinsk Form. Hvorledes selve de agatlignende Lag er dannede, er det næppe her Stedet al komme nærmere ind paa; de er saa øjensynlig nær beslægtede med selve Agaten i Dannelsesmaade, at enhver Agatteori ogsaa nødvendigvis maa gælde de her behandlede Mineraler. Den Egenskab, som maa anses for at være den væsentligste ved Agat- strukturen, og som bestemt adskiller denne fra Drypslenstrukturen, er den, at de enkelte Lag ved deres Dannelse øjensynlig ikke har været det mindste paavirkede af Tyngdekraften, idet de fortsætter sig med tilsyneladende nøjagtig samme Tykkelse hele Hulrummet rundt. Efter den almindelig anerkendte Teori er Agaten dannet paa den Maade, at hvert enkelt Lag er afsat for sig, detene inden i det andet, ved at Hulrummet afvekslende har været loint og vandfyldt1. 1 Herimod har R. E. Liesegang (Centrbl. Min. 1910, S. 593, 1911, S. 497 og 1912, S. 65) fremført, at Agaten skulde være dannet paa een Gang af geléagtig Kisel- syre, og at Lagdelingen skulde være fremkommet ved et Diffusionsfænomen ude fra. Teorien som støtter sig til den Iagttagelse, at man i Gelatine ved Hjælp af Bundfældning kan frembringe noget lignende Ringsystemer, er for Agatens Ved- kommende yderst usandsynlig, bl. a. af den Grund, at Farvestoffet i saadanne Tilfælde, hvor Agaten er afsat indenfor en Zone af Bjærgkrystaller, maatte anta- ges for største Delen at være udgaaet fra Spidserne af disse, hvad der paa