De stalaktitiske Mineraler fra Ivigtut

Forfatter: O.B. Bøggild

År: 1912

Serie: Meddelelser om Grønland

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 185

UDK: T.B. 549.1 gl

Emne: Særtryk af Meddelelser om Grønland

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 22 Forrige Næste
De stalaktitiske Mineraler fra Ivigtut. 183 polariseret Lys. Ogsaa i andre Snit er der iagttaget lignende For- hold til Dels forbundne med en Brecciedannelse. 7. Endnu et ejendommeligt Forhold skal fremhæves, nemlig det, at der i de ydre Dele af de stalaktitiske Lag ofte synes at være en Tilbøjelighed til Krystaldannelse, saaledes at Grænsen mellem de to Dannelsesmaader ikke altid er skarp, eller ogsaa kan de veksle med hinanden. I Snittet, der er afbildet i Fig. 9 og 10, ses Flus- spaten indenfor det tynde, dobbelte Thomsenolitbaand at være ud- viklet som regelmæssige Tærningkrystaller, der synes at være vok- sede gennem dette Baand og igen komme frem i Flusspatens yder- ste Begrænsning; i Fig. 10 er noget lignende Tilfældet. I Fig. 6 er Forholdet nærmest omvendt, hvad dog ikke fremtræder tydelig paa Figuren; her har der udenpaa det yderste, jævnt forløbende Flus- spatlag afsat sig enkelte smaa Tliomsenolilkrystaller, udenpaa hvilke der igen findes et ganske tyndt Lag stalaktitisk Flusspat, hvorefter der saa igen er dannet krystallinsk Thonisenolit. Hvad Bestemmelsen af de to her behandlede Mineraler angaar, maa bemærkes følgende. Lag af fuldstændig enkeltbrydende Flus- spat er analyseret af Chr. Christensen ; Analysen, der er anført i Mineralogia Groenlandica \ har givet følgende Resultat: Ca_____ 47,72 Al_____ 0,79 Mg .... 0,18 Na .... 1,42 F______ 47,81 H2O... 1,49 99,41 Ovenstaaende Tal viser, at vi har med en nogenlunde ren Flus- spat at gøre; muligvis er den blandet med lidt Thomsenolit. De dobbeltbrydende Former af Flusspat er ikke analyserede; dog viser Lysbrydningen, Vægtfylden og Forhold overfor Opvarmning, at man ogsaa her har med Flusspat at gøre, selv om den muligvis ikke er saa ren som ovenstaaende. Thomsenoliten er ikke analyseret; men de forskellige fysiske Forhold tillader ogsaa her en sikker Bestemmelse af Mineralet. Fra Paknolit kan det foruden ved Spalteligheden, der kun sjældnere kan konstateres, kendes ved den betydelig mindre Aksevinkel, der gør, at man let kan faa begge Akser i Synsfeltet. For de først dannede Lags Vedkommende viser tillige det ovenfor omtalte Forhold, at de er optisk orienterede nøjagtig som de Tliomsenolilkrystaller, uden om hvilke de er dannede, at de maa beslaa af delle Mineral. 1 1. c. S. 106.