De stalaktitiske Mineraler fra Ivigtut

182 O. B. Bøggild. Lynde Lag af en fremmed Substans, der ogsaa i enkelte Tilfæde ly- delig paavirker det polariserede Lys. Det maa dog fremhæves, at der ogsaa ofte findes Lag, der ganske mangler Stribningen (saaledes f. Eks. hvert enkelt af de tre Lag Flusspat i Fig. 3), og som saale- des kun ved Hjælp af deres jævne Ydergrænse giver sig til Kende som tilhørende den agatagtige Dannelse. 3. Foruden den omtalte concentriske Struktur findes ogsaa ofte, omend mindre udpræget, en radierende Bygning, der oftest er udviklet paa den ejendommelige Maade, al der fra talrige sorte Prik- ker, der sidder helt inde paa Thomsenolitkrystallerne (svagt synlige i Fig. 3, 5 og 7) udgaar buskagtige Masser af fine mørke Traade; undertiden findes dog ogsaa en udpræget radierende Struktur læn- gere ude i Lagene, saaledes som det vil ses i Fig. 7 og 9; det vil ogsaa her ses, hvorledes concentrisk og radierende Struktur kan op- træde samtidig. 4. Den Struktur, som Thomsenoliten viser i polariseret Lys, er i Reglen uregelmæssig kornet, ofte med ret store Individer (Fig. 6) hvis Begrænsning slet ikke retter sig efter den i de to foregaaende Afsnit viste Struktur. Hvor det inderste Lag af de agatlignende Dannelser udgøres af Thomsenolit, er denne oftest orientereret paral- lelt med de Krystaller, hvorpaa Laget har dannet sig (Fig. 4, 6, 7 og 8); de oprindelig skarpkantede Krystaller er i saa Fald voksede videre og har under Væksten faaet mere og mere afrundede Kanter og Hjørner. Som Regel vil man dog paa Snittene kunne iagttage en bestemt Grænse mellem den krystalliserede og stalaktitiske Thom- senolit, og undertiden, som i Fig. 6, fremhæves Modsætningen mel- lem de to Substanser yderligere ved, at den stalaktitiske Thomseno- lit er mørkere, da den er fuld af Indeslutninger. 5. Ogsaa Flusspaten viser sig i polariseret Lys ofte at være dobbeltbrydende, omend i Reglen kun i ringe Grad. Dobbeltbry- dende Flusspat ses i Fig. 4, 8 og 10, og som oftest er Dobbeltbry- ningen indskrænket til nogle af Lagene, der dog ikke er skarpt af- grænsede fra de øvrige. I enkelle Tilfælde er det øjensynligt, at Dob- beltbrydningen skyldes Fremmedlegemer; lor det meste er det dog ikke muligt at konstatere Tilstedeværelsen af saadanne, og det er da muligt, at Flusspaten i sig selv er optisk anomal. Ejendommeligt er det, at Dobbeltbrydningens Fortegn omtrent lige ofte er negativ (med den største Elasticitetsakse vinkelret paa Lagene) og positiv. 6. Af Uregelmæssigheder i Strukturen skal her kun fremhæves et enkelt Forhold, som ses i Fig. 9 og 10, nemlig en uregelmæssig forløbende Spalte, der følger det midterste Thomsenolitlag, og som senere er fyldt med Thomsenolit, der er orienteret som Individerne i det agatlignende Lag, hvorfor Spalten træder meget svagt frem i