De stalaktitiske Mineraler fra Ivigtut

De stalaktitiske Mineraler fra I vigtut. 181 af Thomsenolit; kun i ganske enkelte Tilfælde, hvor Individerne af dette sidste Mineral opnaar en forholdsvis betydelig Størrelse, er det muligt at kende det ved Hjælp af dets Spaltelighed. De enkelte Flusspatindivider er, saavidt man kan se, saa sniaa, at der ikke er nogen Mulighed for at iagttage Spaltningsfladerne hos dette Mineral I Tværsnit viser Lagene sig at være i Besiddelse af en i høj Grad varierende Struktur, saa at det næsten er umuligt at finde to Stykker, der er nogenlunde ensartede; i det følgende skal genneni- gaas enkelte Hovedtræk. 1. Hvad Fordelingen af de to Mineraler angaar, er der alle mulige Overgange fra saadanne Stykker, hvor Lagene udelukkende bestaar af Flusspat (Fig. 3), til saadanne, hvor Thomsenoliten er langt overvejende (Fig. 6); Flusspaten mangler aldrig helt og maa i Almindelighed siges at være det overvejende af de to Mineraler, saa- ledes at Thomsenoliten er indskrænket til enkelte smallere Baand i denne (Fig. <8 og 10), eller ogsaa danner det det inderste Lag nær- mest ved Thoinsenolitkrysta lierne (Fig. 4, 5, 6 og 8). Det yderste Lag udgøres altid af Flusspat, hvad der inaaske er et tilsyneladende Forhold, da man næppe i alle Tilfælde vilde kunne trække nogen Grænse mellem et muligt yderste Thomsenolitlag og den krystallin- ske Thomsenolit, der er dannet senere end de agatlignende Lag. De to Mineraler veksler særlig hurtig i de ydre Lag, saaledes som man vil se paa Fig. 8, hvor der findes tre tynde Thomsenolitlag i den ydre Del af Flusspaten og i Fig. 10, hvor der findes el enkelt saadant. Som Regel holder Fordelingen af Mineralerne sig meget konstant over en større Strækning; dog vil man f. Eks. paa Fig. 6 se et Lag Flusspat, der er betydelig tykkere i venstre end i højre Side, hvad der staar i Forbindelse med, at paa del Stykke, hvoraf Snittet er taget, bestaar det agatlignende Lag i een Del overvejende af Flusspat, i en anden overvejende af Thomsenolit. Et sjældnere Tilfælde er det, at et Lag, der ellers bestaar af Flusspat, i en større eller mindre Udstrækning kommer til at bestaa af Thomsenolit, der siøder til Flusspaten med skarp Grænse, uden nogen som helst Overgang. 2. I ikke polariseret Lys ses Lagene ofte at være i Besiddelse af en meget regelmæssig og fin Struktur. Oftest er denne overvej- ende concentrisk, saaledes at hele Massen er fint lagdelt, hvilket Forhold ses paa de Heste af Figurerne. Hvor denne Struktur bliver meget tæl (Fig. 5 og 9), hvad der oftest er Tilfældet, naar Laget bestaar af Flusspat, bliver Snittet temmelig uigennemsigtigt, og det er i saa Fald, at Laget makroskopisk er af mørkere brun Farve. Det er ikke let al se, hvad der frembringer denne concentriske Struktur; det ser nærmest ud til, at der er indskudt overordenlig