De stalaktitiske Mineraler fra Ivigtut

l<80 O. B. Bøggild. 2. Agatlignende Flusspat og Thomsenolit. De her behandlede Dannelser har i Modsætning til Paknoliten kun været kendt i forholdsvis kort Tid; saa vidt jeg kan se, har Museet faaet de første Prøver i 1899, og det er som Følge deraf sandsynligt, at disse Mineraler kun findes i de dybere Dele afBrud- det. I Literaturen er de kun omtalt ganske kort i min Mineralogia Groenlandica x. Forekomstmaaden er meget ensartet, idet de agatlignende Mine- raler som sammenhængende Lag beklæder Væggene af Sprækker i Kryoliten. Hvor stor Udstrækning disse Lag har, vides ikke; i de hjembragte Stykker kan de strække sig over Flader paa indtil 20 Centimeters Diameter. Den Omstændighed, at Lagets Struktur gen- nemgaaende er overordentlig ensartet indenfor hvert enkelt Stykke, mens forskellige Stykker oftest varierer overordentlig meget indbyr- des, synes at tyde paa, at Laget er afsat i flere forskellige Hulrum, der ikke staar i direkte Forbindelse med hinanden. Som en absolut Regel gælder, at det agatagtige Lag aldrig findes udskilt umiddelbart paa Kryoliten eller paa de i denne forekommende Mineraler (Jærnspat, Kvarts mm); der findes altid imellem dem et Lag krystallinsk Thomsenolit, hvis Mægtighed kan variere fra x/2 mm til flere Centimeter. Grænsen mellem Kryolit og Thomsenolit, der ses paaTvl. 4 Fig. 4 og delvis ogsaa paa Fig. 10, er altid meget uregelmæssig, idet Thomsenoliten sender Forgreninger ind i Kryoli- ten i alle Retninger; man faar nærmest Indtrykket af, at Kryoliten er blevet absorberet af Thomsenoliten; i al Fald er der aldrig Spor af Krystalflader paa Kryoliten. Hvor Thomsenoliten grænser til Kvarts eller Jærnspat, synes den derimod ikke al have udøvet nogen væsentlig opløsende Virkning paa disse Mineraler, hvorfor Grænsen i disse Tilfælde bliver ret regelmæssig; paa Fig. 3 ses Jærnspat at danne Underlaget for Thomsenolit, paa Fig. 4 ses en enkelt Kvarts- krystal til Venstre. Thomsenoliten er i Reglen i den nederste Del (nærmest Un- derlaget) temmelig finkornet; opadtil bliver Individerne større og ender i vel udviklede Krystaller, der ses paa flere af Figurerne, Mægtigheden af de agatlignende Lag varierer fra ca 1l-2 mm til 4 mm. Farven er ret forskelligartet; nogle Lag er klare og farve- løse, andre klare og violette; oftest er de dog ret uigennemsigtige og af en brunlig Farve. For det meste spaltes de enkelte Lag me- get let fra hinanden, hvorfor de ogsaa oftest er i Besiddelse af en kraftig Perlemorglans. Det er næppe muligt uden Anvendelse af polariseret Lys at se, hvilke Lag der bestaar af Flusspat og hvilke 1 Medd. om Grønl. 32, 1905. S. 105.