De stalaktitiske Mineraler fra Ivigtut
Forfatter: O.B. Bøggild
År: 1912
Serie: Meddelelser om Grønland
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 185
UDK: T.B. 549.1 gl
Emne: Særtryk af Meddelelser om Grønland
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
De stalaktitiske Mineraler fra Ivigtut.
179
siddelse af en meget fin koncentrisk Struktur (synlig paa Fig. 2),
<ier viser sig i en Afveksling af farveløse Lag med brune eller sorte;
de gennemsigtige Partier mangler denne Struktur. I polariseret Lys
er begge Substanser ensartet opbyggede af ret grove, radiært ordnede
Krystalindivider (Fig. 1 og 2). Da Paknoliten er i Besiddelse af en
meget stor Udslukningsskævhed, viser der sig ikke noget mørkt
Kors; et indskudt Gipsblad viser, at de enkelte Individer er over-
vejende positive i Længderetningen, hvad der stemmer godt nok
med Paknolit hvor a-Retningen er parallel med Symmetriaksen,
mens B- og c-Retningerne ligger i Symmetriplanen. Hos Thom-
senolit skulde man derimod vente den modsatte optiske Orientering.
Det er vel ikke absolut nødvendigt, at de enkelte Individer i Dryp-
stenene er langstrakte efter Krystallernes sædvanlige Længderetning,
altsaa efter deres Vertikalakse men det er dog overvejende sandsyn-
ligt. At Mineralet er Paknolit, kan sikrest bevises ved Iagttagelse
af Aksebillederne; det viser sig overalt at være i Besiddelse af en
meget stor Aksevinkel, saa at man ikke paa een Gang kan se begge
Akser i Synsfeldtet, og hver enkelt af dem fremtræder med en me-
get svagt buet sort Bjælke. Hos Thomsenolit kan man derimod let
se begge Akser paa een Gang. Det er heller ikke muligt i Drypste-
nene at se noget Spor af Spalteliglied, hvilket ogsaa tyder paa, at
de bestaar af Paknolit. Rigtignok kan man ogsaa i Tyndsnittene
kun se meget svage Spor af dette Minerals i andre Tilfælde stærkt
fremtrædende Tvillingdannelser; men i Betragtning af, at de enkelte
Individer er ret ubestemt begrænsede indbyrdes og i Besiddelse af
stærkt undulerende Udslukningsretninger, er dette Forhold ikke saa
mærkeligt.
Der kan vel efter det foregaaende næppe være nogen Tvivl om,
at det drypstensagtige Mineral er Paknolit, og saa vidt man kan se
af Beskrivelserne, maa det samme ogsaa gælde om de hos Dana og
König omtalte stalaktitiske Dannelser. Hvorfor der i dette Tilfælde
dannes Paknolit, mens der i de agatlignende Dannelser, der senere
skal omtales, udskilles Thomsenolit, kan man ikke sige noget om;
man kender jo i det hele ikke noget til Ligevægtsforholdene mellem
de lo Mineraler. Det synes, at P. i de her behandlede Dannelser er dan-
net ved lavere Temperatur end T., hvad der ogsaa stemmer med, at P.
i Almindelighed, naar de to Mineraler er krystalliserede sammen, er
det sidst dannede af dem. Men paa den anden Side er jo T. i de
af mig 1 beskrevne regelmæssige Sammenvoksninger mellem de Lo
Mineraler det sidst dannede. Sandsynligvis vil man kun ved For-
søg paa kunstig Dannelse af disse Mineraler kunne afgøre noget
nærmere om Forholdet mellem dem.
1 Medd. om Grønl. 50, S. 117—120.