De stalaktitiske Mineraler fra Ivigtut

178 O. B. Bøggild. Hagemann’s 1 og König’s Analyser anføres her (under henholds- vis 1 og 2). 1 2’ F 44,583 51,94 Al 12 22 13,16 Ca .... 16,94 17,07 Na .... 15,42 7,35 H2O.. . 8,38 9,40 Fe 0 66 Uopl.. . 1,80 — 100,00 98,92 I hvilken Del af Bruddet den stalaktitiske Paknolit er fundet, vides intet om. De Stykker der findes paa Mineralogisk Museum, er alle erhvervede i ældre Tider (omkring 1870) med Undtagelse af et enkelt særlig stort og pragtfuldt Stykke, som Museet for nylig har modtaget som Gave fra Kryolith-Mine og Handels Selskabet; dette er dog rimeligvis ogsaa kommet fra Grønland i ældre Tid. I Modsætning til den agatlignende Flusspat og Thomsenolit, som senere skal beskrives, er den stalaktitiske Paknolit en meget lidet kompliceret Dannelse, som ikke er afsat i nærmere Tilknytning til noget andet Mineral. Den sidder oftest paa Kryolit, men kan ogsaa være afsat paa de i Kryoliten fremkommende Mineraler, som f. Eks. Kvarts og Jærnspat, uden noget som helst Mellemled. Væggen i det Hulrum, hvor Drypstenene er dannede, synes i del mindste i nogle Tilfælde, at have været underkastet en Forvitrings- eller Opløsnings- proces, inden Paknoliten afsattes; hvor Overfladen er fri, er den ganske “zerfressen” uden nogen Krystaldannelse. Grænsen mellem Kryolit og Paknolit ses paa Tvl. 4, Fig. 1; at nogle Kryolitpartier er helt isolerede, er vist kun tilsyneladende; uden for Snittets Plan maa de antages at hænge sammen med den øvrige Kryolitmasse. Paknolit-Drypstenene er af indtil 2 Centimeters Længde og ca 3/2 Centimeters Bredde. Habituell ligner de nærmest de bekendte Kalcedondrypsten fra Island og Færøerne, idet de ligesom disse har en Tendens til ikke at være strengt parallele, men divergere i for- skellige Retninger, saa al de undertiden endogsaa kan forløbe næ- sten vinkelret paa Hovedretningen, ligesom grenede Former heller ikke er sjældne. Der forekommer baade Stalaktiter og Stalagmiter med de sædvanlige Forskelligheder. Overfladen er af sædvanlig vortet og grynet Beskaffenhed. Farven er altid brunlig, enten mør- kere, i hvilket Tilfælde Substansen er mere gennemsigtig, eller lysere og niere porcellænsagtig. I Tyndsnit er de uigennemsigtige Parlier af Drypslenene i Be- 1 Tidligere offentliggjort i Medd. om Grønl. 32, 1905. S. 123. 2 Bestemt som Rest.