Grafologien
Et Bidrag til Belysning af Moderne Overtro med 16 Fotografiske Tavler

8 LIGHEDER OG FORSKELLE I HAANDSKRIFT OG KARAKTER. umuligt at genkende Folks Haandskrift, hvilket dog de fleste Mennesker kunne for de Personers Vedkommende, med hvem de staa i stadig Korrespondance. Og en saa- dan Genkendelse vil ofte være mulig, selv om Brevet er skrevet under extraordinære Forhold, stærke Affekter, stor Træthed el. lign.; den ukyndige vil vel endog jævnlig slet ikke faa Øje paa de derved foraarsagede Modifikationer. Det, der særpræger et Individs Skrift, udviskes altsaa ikke let. Men Skriftens Konstans viser sig endnu ved andre Forhold. Preyer1) har paavist, at det er ganske ligegyl- digt, om man skriver med højre eller venstre Haand, med Munden, Albuen eller Foden — den Skrift, der uden Øvelse frembringes paa slige usædvanlige Maader, er naturligvis klodset og ubehjælpsom som Barnets første Skriveforsøg, men den har de samme Ejendommeligheder som Individets normale Haandskrift. Enhver kan let ved For- søg selv overbevise sig derom. Heraf slutter Preyer med Rette, at det ikke er de arbejdende Muskler, men det styrende Centralorgan, Hjærnen, som præger den indivi- duelle Skrift. Dette er ogsaa højst naturligt. Ethvert normalt Menneske har tydelige Fornemmelser af alle vilkaarlig udførte Bevægelser. Disse Bevægelsesfornem- melser efterlade, ligesom alle andre Fornemmelser, Erin- dringsbilleder i Hjærnen. Men Bevægelses-Erindrings- billeder have den Ejendommelighed, at de vanskelig — eller maaske aldrig — udviskes, og at de overordenlig let reproduceres. Det er saaledes en bekendt Sag, at en legem- lig Idræt (Svømning, Skøjteløbning, Bicycleridning osv.) aldrig glemmes, naar man engang har opnaaet Færdighed deri. Selv efter mange Aars Forløb vil den kunne ud- øves igen, om end naturligvis strax med mindre Dygtig- hed end tidligere. Det er derfor forstaaeligt, at der hver Gang Lejligheden tilbyder sig — altsaa f. Ex. ogsaa under *) Preyer: Psychologie des Schreibens. Leipzig 1895..