Grafologien
Et Bidrag til Belysning af Moderne Overtro med 16 Fotografiske Tavler

16 ANALYTISK UNDERSØGELSE AF HAANDSKRIFTER. Det er heller ikke vanskeligt at paavise, at visse i det daglige Liv benyttede Betegnelser for Skriftejendomme- lighed, saasom Læselighed, Klarhed og Skønhed, i Virke- ligheden blot omfatte flere af de nævnte Forhold. Skrifts Læselighed er saaledes bestemt ved Bogstavernes Fuld- stændighed, Størrelse og særlige Form. En ufuldstændig Skrift, i hvilken der mangler Bogstaver, eller hvori de enkelte Bogstaver kun ere delvis antydede, vil saaledes altid være vanskelig at læse selv om den er stor, se Fig. 38, W. Wundt. (Tav. VII). Blive Bogstaverne til- med smaa, saa voxer Vanskeligheden, men den lille og fuldstændige Skrift kan være lige saa læselig som den store. Er Skriften ydermere ikke fast men rystende, som hos gamle Folk, saa kan den blive helt ulæselig, Fig. 39 (Tav. VI); men rystende Skrift er i og for sig ikke ulæselig, Fig. 40 (Tav. VII). Skrifts Klarhed er af- hængig dels af Linjernes indbyrdes Afstand og dels af Bogstavernes enkle Former, deres Frihed for alt over- flødigt Paahæng af Snørkler og Sving, sotn forvirre Øjet. Selv om Bogstavformerne ere enkle, bliver Skriften uklar, naar Linjeafstanden er saa ringe, at Bogstaverne fra de forskellige Linjer gribe over i hinanden, Fig. 41 (Tav. VII). Kommer der saa yderligere et Virvar af Kruse- duller til, saa opstaar den decideret uklare Skrift, Fig. 23 (Tav. IV). Skrifts Skønhed er vanskelig at analysere, især fordi det, der tiltaler os, er individuelt forskelligt. En Skrivelærer vil saaledes rimeligvis finde kalligrafisk Skrift smuk, men ellers anses Skønskrift sædvanlig ikke for skøn Skrift. Rent instinktmæssig ville de fleste Men- nesker vistnok foretrække en klar Skrift med karakteristiske Bogstaver, der tyde paa en udpræget Personlighed, f. Ex. Fig. 42, Edison (Tav. VII). Vi gennemgaa nu enkeltvis de Variationer i Skriften, som kunne forekomme indenfor hver af de ovennævnte ti Hovedgrupper.