Grafologien
Et Bidrag til Belysning af Moderne Overtro med 16 Fotografiske Tavler

,80 AARSAGERNE TIL HAANDSKRIFTERS FORSKELLIGHEDER. Dejget Skrift fremkommer, som vi have set, kun ved den strakte Haandstilling. Hvad kan nu bevæge et Men- neske til at foretrække denne Stilling? Prøver man de forskellige Haandstillinger, vil man let opdage, at den strakte ubetinget er den mageligste af alle. Haanden hviler fladt paa Papiret, og Fingrene behøve ikké at ud- øve større Tryk paa Penneskaftet end netop tilstrækkeligt til at faa dette til at følge Haandens Bevægelser. Mage- lighed, Ulyst til legemlig Anstrængelse vil saaledes utvivl- somt være den nærmeste psykiske Aarsag til den dejgede Skrift. Nu staar Magelighed sikkert ofte i nær Forbin- delse med Nydelsessyge og Sanselighed, men den kan naturligvis ogsaa skyldes Kraftesløshed, Mangel paa Evne til fysiske Anstrængelser. Man kan derfor vente at finde dejget Skrift hos gamle Folk, der have et langt og virk- somt Liv bag sig. Dette er faktisk ogsaa Tilfældet. Et smukt Exempel er vist Fig. 96 (Tav. XV); saaledes skrev en i sin Tid meget anset dansk Politiker i en Alder af 81 Aar. En Autograf af Bismarck fra 1893 viser den samme Skrifttype1), og ganske paa samme Maade skrev Thiers i sin høje Alder2). At betragte disse Oldinge- skrifter — Fig. 96 viser en stærkt rystende Haand — som Tegn paa Sanselighed, vilde jo nærmest være latterligt, og det er ogsaa dette, der fuldstændig har forvirret Gra- fologerne. Som Tegn paa Kraftesløshed bliver den dejgede Skrift derimod baade forstaaelig og naturlig. At den ogsaa kan være Tegn paa Nydelsessyge, skal ikke be- strides, men man maa sikkert være varsom med den Fortolkning. De to meget tiltalende Haandskrifter, Fig. 66 (Tav. XI) og Fig. 97 (Tav. XV), ere begge dejgede og for saa vidt Udtryk for en vis Magelighed — men at sige mere vilde være voveligt. Busse: Bismarck’s Charakter. Leipzig 1898. S. 24. 2) Deschamps: La philosophic de l’écriture. Paris 1892. S. 85.