Om undersøiske Tunneller i Danmark
Forfatter: J.O. S.
År: 1915
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 32
UDK: 624.19 L. Gl. Sm.
DOI: 10.48563/dtu-0000157
Pris 40 Øre.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Det har nu og da været bragt paa Tale, hvorvidt Tunneler
under Storstrømmen ved Masnedø, under Øresund, ja endog
under Storebælt ere mulige og økonomisk berettigede.
Men meget faa danske Ingeniører eller Finansmænd have
offret Muligheden af en udbredt Anvendelse af undersøiske Tun-
neler i Danmark en alvorlig Tanke.
Vi ville i det følgende paavise, at Danmark er et af de
Lande, der trænger mest til undersøiske Tunneler.
Danmark er et Øland med mangfoldige Sunde, Bælter og
Fjorde, der besejles af alle mulige Fartøjer, lige fra de største
Dampere til de mindste Motorbaade og Fiskerbaade. At bygge
Broer over dem uden at hindre Skibsfarten, er kun muligt, saa-
fremt de ere tilstrækkelig høje.
Saadanne Farvande, der paa Grund af Forholdene kun be-
sejles af Skonnerter, Jagter og mindre Fartøjer, kunne ganske
vist nøjes med en fri Højde over Vandet af 25 m; men Broer i
saadan Højde blive allerede en Del dyrere end Broer, der kun
ligge saa højt over Vandet, at Robaade og Fiskerbaade med
nedklappede Master kunne passere. Drejer det sig derimod om
Farvande, der besejles af store Skibe, saa kan det i visse Til-
fælde endog være nødvendigt at lægge Broer i en fri Højde af
40 til 50 m over Vandet, og saadanne Broer ere meget dyre.
Man vil derfor som Regel for Billighedens Skyld foretrække
at gøre Brug af lave Broer, i hvilke der findes Klapper eller
Svingbro eller Trækkebro.
At man kan nøjes med den Slags Broer, er sikkert nok.
Et andet Spørgsmaal er det, om Tidens Krav og Fremtidens Ud-
vikling ikke tvinger os ind paa helt andre Baner. Da Jern-
banerne i sin Tid opkom, saa besluttede man sig i England til,