Om undersøiske Tunneller i Danmark
Forfatter: J.O. S.
År: 1915
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 32
UDK: 624.19 L. Gl. Sm.
DOI: 10.48563/dtu-0000157
Pris 40 Øre.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
4
ved Overkørseler med stærk Trafik, at gøre dem fuldstændig
uafhængig af Togtiderne, og det endskønt det kostede betydeligt
mere at lægge Broer over eller Tunneler under Jernbaner end
at lægge Overkørselen i samme Niveau og kun anbringe Bomme
og Vogterhuse. Denne Fremsynethed har gavn et England meget
eg gavner alle de andre Lande, der have baaret sig lige saa
fornuftigt ad.
For at skønne ret i en saadan Sag, saa er det ikke nok
bestandigt at drage den økonomiske Side frem og spørge, hvad
der forrenter sig bedst. At lette Samkvemmet mellem Sam-
fundets Medlemmer og forbedre Kommunikationsmidlerne, er
et Desideratum, der — selv om det ikke lader sig vurdere i
Kroner og Ører — dog er saa væsentligt, at Rentabilitetens Be-
tydning ofte bør træde i Skyggen.
Vi se, hvorledes Automobilerne efterhaanden bruges mere
og mere. Folk nøjes nu ikke med Jernbaner for at komme
hurtig af sted. Og selv Antallet af Jernbanelinier og Togenes
Hyppighed tager stadig til, ikke mindst i vort lille Land. De
elektriske Sporveje og de elektriske Baner ere i Fremkomst.
Man rejser og farer af sted i alle Retninger i en Grad, som ingen
anede for en Menneskealder siden.
Ogsaa paa Vandet tager Færdselen til. Motorens Opkomst
staar i Begreb med næsten at revolutionere Skibsfarten, og
man bør forberede sig paa en stadig stigende Trafik paa vore
Farvande, baade mellemrigs og udenrigs.
Naar man hører, at Automobilkørselen, der højst kan siges
at være begyndt i de første Aar af dette Aarhundrede, er taget
til i en saadan Grad, at der i Amerikas Forenede Stater findes
1,200,000 Personautomobiler og 60,000 Lastautomobiler, i Eng-
land henholdsvis 228,000 og 18,000, i Frankrig 101,000 og
70,000, og her i Danmark ialt 6,500, saa maa man forbavses
over den rivende Udvikling.
Automobilerne befærder de sædvanlige Chauséer og Lande-
veje, og hver Gang de komme til et Vand, hvor der fra gam-
mel Tid er et Færgested, maa de enten nøjes med den besvær-
lige og tidsrøvende Overfart paa en Færgepram, hvis denne
overhovedet kan optage et Automobil, eller ogsaa vende om
og søge et Sted, hvor der er Bro eller Dampfærge.
Lad os f. Eks. tage et Farvand som Limfjorden. Dér findes
der mindst 17 Færgesteder, til hvilke der fører gode Landeveje.