Ny Carlsberg Glyptoteks Tilblivelse
Fortalt af Carl Jacobsen

ANDEN PERIODE 51 »Hankene ere to Egern, og de opstaaende Haler var til at holde i«, og hans Ansigt straalede som Moses, da han gik ned ad Sinai Bjerg. Siden den Tid fik jeg Lyst at see paa Gemmer. Eller han gik hen til et andel Skab og viiste os nogle ægyptiske Smaafigurer. »See disse Fi- gurer ere saa gamle, at de vare Oldsager i Oldtiden«. Det var som en hellig Gysen, vi følte: »Oldsager i Oldtiden!« Eller naar han i det oldnordiske Museum viiste os Guldringene fra Broholm. »Dengang havde man ikke Penge, men man huggede Enden af Guld- og Sølvringe og betalte dermed. Men det maatte jo vejes nøi- agtig paa Vægte. See her ligger Vægten«, og saa viiste han os Skole- drenge, (ler stod med opspærrede Øine — jo der laae virkelig en Vægt i Montren. »Og her har De en Halsring; der er bag paa ved Hængslet, hvor det ikke sees, snoet en lille Guldspiral over Ringen. Det seer De nok«. Jo vi saae det. »Veed De, hvad det betyder?« Nei det kunde vi da ikke vide. »Jo, seer De, Manden, som har bestilt Ringen, har jo forlangt den af en bestemt Vægt; og da Ringen var færdig, har der manglet Lidt i Væg- ten, og saa har Guldsmeden føiet den lille Spiral til«. Og saa tog han Ringen ud af Montren og hængte den om den nær- meste Drengs Hals; og Drengen var lykkelig. Næste Gang stillede jeg mig forrest og fik Ringen om min Hals. Han var en udmærket Museumsdirecteur. REMBRANDTS »STUDENTEN« ALFERNES MESTERSTYKKE Paa en Auction i London i Slutningen af Firserne blev et Billede solgt under Karel Fabritius’ Navn. Det var meget snavset og tildeels ukj endeligt. Kj oberen sendte det til Berlin og lod det rense, og Berlins Reinbrandtskjendere med Bode i Spidsen saae strax, at det ikke var af Karel Fabritius, men af Rembrandt selv, og at det var hans lidligere 7*